1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - Medicinsk Afsnit Viborg læger

Introduktionsstilling i intern medicin, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

Fuldtid

Tidsbegrænset

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2547631
|
Indrykket for 40 dage siden

2 introduktionsstillinger, stillingsnr. 6630-04-01-i-08 og 6630-04-01-i-13 ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Viborg/Silkeborg, er ledige til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen

Som introduktionslæge på Medicinsk Diagnostisk Center i Viborg/Silkeborg får du:

  • Først og fremmest bred erfaring i diagnostik og behandling af intern medicinske patienter på tværs af grenspecialer!
  • Gode kolleger, der gerne hjælper hinanden og griner sammen
  • Et arbejdsmiljø med nem adgang til supervision
  • En afvekslende, travl og lærerig hverdag med rotation inden for grenspecialerne i perioder af 3-6 måneder, der forsøges tilrettelagt efter individuelle ønsker
  • Grundig introduktion med oplæring og følgevagt. Tidspunkt for start i vagt vurderes ud fra tidligere erfaring
  • Ansvar i akutte situationer: Som teamleder ved hjertestop og teammedlem ved akutte medicinske tilkald
  • Oplæring i og kompetence inden for tele-ekg
  • Kursusdeltagelse eller fokuseret ophold efter eget ønske. Vanligt godkendes en valgfri dag pr. halve år
  • Mulighed for introduktion til medicinsk forskning
  • Organiseret undervisning med forventet egen undervisning af afdelingens læger hver 3. måned.

Om afdelingen

Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) og Hjertesygdomme har fælles reservelægestab og i dagtjenesten indgår arbejde på sengeafdelinger og ambulatorier/klinikker på begge afdelinger.

Introduktionslægen indgår i mellemvagten med delt vagt på tjenestestedet. Der er døgndækkende tilstedeværelsesvagt for både mellem- og bagvagt. Forvagten dækkes af læger i klinisk basisuddannelse ansat på akutafdelingen.

Vagtarbejdet omfatter, ud over arbejde på MDC og Hjertesygdomme, modtagelse og opfølgning af medicinske patienter på akutafdelingen.

Der er en speciallæge med akutlægefunktion i tilstedeværelsesvagt, og døgndækkende medicinsk og kardiologisk speciallægevagt.

MDC omfatter to sengeafsnit: Medicinsk afsnit 1 for gastroenterologi, nefrologi, infektionsmedicin (indtil 31/8-24) og endokrinologi med 26 senge samt tilhørende dagklinik.

Medicinsk Afsnit 2 for lungemedicin (og infektionsmedicin fra d 1/9-24) med 27 senge inkl. fire senge allokeret til geriatriske patienter. Herudover dialyseafsnit samt adskillige grenspecialeklinikker.

Pr. 1. september 2024 oprettes Medicinsk Afsnit 3 med 18 senge for geriatriske patienter og patienter med multisygdomme.

Hjertesygdomme omfatter et hjertemedicinsk sengeafsnit med 29 senge, en stor hjerteklinik og kardiologisk laboratorium med pacemakerimplantation og KAG.

På Akutafdelingen er der 20 medicinske pladser. Akutte medicinske patienter fraset dialysepatienter indlægges via Akutafdelingen. Hjertemedicinske patienter indlægges direkte i Hjertesygdomme.

Afdelingen deltager i studenterundervisning i klinisk intern medicin.

OBS: Der pågår i øjeblikket (marts 2024) en fusionsproces mellem de medicinske afdelinger i Viborg og Silkeborg, der kan medføre ændringer i vagtlag og vagtarbejde samt ovenstående funktionsbeskrivelse. 

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil ansættelse ske på betingelse af godkendt børneattest. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Atul Shukla på tlf. 7844 7531 eller introduktionslæge Christian Rønne Sørensen, 21529998. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal sendes elektronisk og være os i hænde senest mandag d 1. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Reservelæge
Midtjylland
Reservelæge
Viborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Mave-, Tarm- og Brystkirurgi, læger

    Regionshospitalet Viborg Introduktionslæge Kirurgi

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    En klassificeret introduktionsstilling i kirurgi er ledig til besættelse fra 1. Juni eller snarligst derefter. Vi søger engagerede, nysgerrige kolleger til vores velfungerende og velrenommerede uddann... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    1-årig introduktionsstilling, ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse den 1. august 2024 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Søndersøparken 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Regionspsykiatrien Midt søger en overlæge med ledelsesfunktion til Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 i Viborg med tiltrædelse den 1. september 2024. Som vores nye overlæge skal du - i samarbejde ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    En fast stilling på 37 timer om ugen som afdelingslæge i fod/ankelkirurgisk sektor, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale. Om stilli... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Efter en større reorganisering i 2024 på Hospitalsenhed Midt og en fusion, hvor vi samler Medicinsk Afdeling, Viborg/Skive og Diagnostisk Center, Silkeborg i Medicinsk Diagnostisk Center, søger vi en ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job