1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Herning
UDLØBET

Herning Kommune

Kom og bliv en del af HR Udviklingsteamet hos Herning Kommune!

Fuldtid

Permanent

Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2546792
|
Indrykket for 42 dage siden
Er du på udkig efter et job, hvor du kan gøre en forskel på flere planer? Så er du måske vores nye HR udviklingskonsulent!
Som HR udviklingskonsulent i Herning Kommune får du mulighed for at arbejde for den velfærd, som ledere og medarbejdere i kommunen skaber hver dag. Du vil få mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor rekruttering samt ledelses- og organisationsudvikling og på den måde arbejde direkte ind i den dagsorden, der omhandler tiltrækning af medarbejdere og fortsat tilknytning til Herning Kommune, så vi kan sikre velfærden for kommunens borgere.

Vi tror på, at kompetent ledelse er et af de vigtigste elementer i vores ambition om fortsat at være en stærk kommune, og du vil arbejde aktivt med professionelle lederrekrutteringsprocesser, ligesom du vil være i tæt sparring med ledere og chefer på temaer som ledelsespraksis, forandringer og udvikling af organisationen. Du vil indgå i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i hele organisationen, og du vil opleve udpræget frihed til selv at strukturere og planlægge dit arbejde.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Vores kompetencer er efterspurgte, så du kan forvente at have flere opgaver i gang på samme tid. Udover at være involveret i rekrutteringsprocesser vil du arbejde med at udvikle og optimere på eksisterende koncepter, og du vil stå på gulvet som facilitator for en større gruppe eller have sparring med ledere, enten individuelt eller i lederteam. Overordnet set vil din hverdag være kendetegnet ved, at du er i dialog med mange forskellige mennesker, med forskellige baggrunde og organisatoriske placeringer.

Følgende vil være nogle af dine vigtigste opgaver
  • Lederrekruttering
  • Sparring med ledere på alle niveauer i forhold til organisation og ledelsespraksis
  • Udvikling og facilitering af forskellige processer for både større og mindre grupper
  • Udvikling af indsatser indenfor tiltrækning og fortsat tilknytning af arbejdskraft
  • Bidrage til teamsamarbejde og videndeling på tværs i afdelingen

Vores forventninger til dig
Du har erfaring med rekrutteringsprocesser og med arbejdet som procesfacilitator, og du får energi af såvel behovsafdækning, design og facilitering af processer. Du kan lide at arbejde med mennesker og forløsning af potentiale, og du har udsyn og en helhedsorienteret tilgang. Og så har du en evne til at opbygge tillidsfulde relationer som afsæt for værdiskabende sparring, også på følsomme emner. Har du ovenikøbet erfaring med at arbejde i en politisk organisation, er det absolut et plus!

Hvad du kan forvente af os
Du vil indgå i HR Udvikling og have arbejdsplads på Rådhuset i centrum af Herning. Her vil du få otte kollegaer, som glæder sig til at tage varmt imod dig og hjælpe dig med en god onboarding, så du hurtigt kan blive sluppet løs med de opgaver, der skal løses. Vi arbejder primært team-orienteret og bruger hinanden som sparringspartnere. Vi prioriterer at have et godt samarbejde og et godt fællesskab, og derfor er det vigtigt for os at få den rette kollega ombord. Og så er vi heldige at have en hverdag præget af stor variation i opgaveløsningen og en høj grad af faglighed og selvstændighed. Vi tilbyder gode muligheder for fleksibilitet og for din personlige og faglige udvikling.

HR Udvikling er en del af HR & Organisation, som indgår i Direktionens Stab sammen med Økonomi, IT og Digitalisering, Kommunikation samt Byråds- og Direktionssekretariatet. Direktionens Stab er den fælles centrale stabsenhed for de fire forvaltninger. Du vil få reference til HR-chefen.

I Herning Kommune er der højt til loftet og stor respekt for praksis. Vores motto er ”Her er alle muligheder åbne”. Det betyder, at vi har modet til at afprøve nye løsninger og gå forrest på vigtige og nye initiativer. Vi arbejder agilt med prøvehandlinger men også i mere lineær eksekvering. I kraft af vores ledelsesgrundlag arbejder vi med en ledestjerne, der handler om de rette balancer mellem udvikling og stabilitet, resultater og relationer, fordi offentlig ledelse spiller sig ud i hensynet til en lang række ”bundlinjer”, som ofte kan konflikte.

For HR-afdelingens arbejde betyder det, at vi selv har mod, kompetencer og idéer til at tænke stort og være medskabende i Herning Kommunes fremtid.
Kom og vær med!
Læs mere om Herning Kommune

Ansættelsesprocessen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Der er ansøgningsfrist den 1. april 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 5. april. Stillingen ønskes besat den 1. juni 2024.

I forbindelse med rekrutteringen kan der indgå case og personprofil. Vi indhenter desuden referencer.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn- og ansættelsesvilkår bliver aftalt efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Benedikte Lohfert på telefon 30 55 18 97 / mail [email protected].

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Facilitator
Midtjylland
Facilitator
Herning
Procesfacilitator
Midtjylland
Procesfacilitator
Herning

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Herning

    Business Intelligence analytiker – med fokus på statistiske analyser af HR-data

    Fuldtid

    Brændgårdvej 10, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Estlandsvej 2, 7480 Vildbjerg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Sønderhøj 30, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vil du være med til at sætte den strategiske retning for Sundhed og Ældre i Horsens Kommune sammen med en stærk ledergruppe og dygtige, dedikerede medarbejdere, der vægter fællesskab, livskvalitet, fa... Læs mere
    Rådhuset Horsens
Søg efter andre job