1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

HR

Koncern HR i Økonomiforvaltningen søger HR-konsulent til et bredt felt af opgaver inden for organisation og ledelse

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2546377
|
Indrykket for 41 dage siden

Du har nu mulighed for at blive en del af en spændende arbejdsplads i Københavns Kommune. Koncern HR i Økonomiforvaltningen søger en kollega, der skal være med til at styrke indsatser inden for organisations- og ledelsesudvikling.

Koncern HR er HR-funktion for Økonomiforvaltningens enheder. Vi understøtter enhederne inden for ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø, sygefravær, personalepolitikker og MED-sekretariatsbetjening. Vi varetager også en funktion som HR-partnere for hver af Økonomiforvaltningens fem enheder. Samtidig er vi ansvarlige for en række opgaver på tværs af de syv forvaltninger i Københavns Kommune, fx masterclasses for ledere, trivselsundersøgelser, sygefraværsstrategi og delelementer af kommunens fælles lederonboarding.

Koncern HR består af et HR-team og et Ligestillingsteam. Du vil blive ansat i HR-teamet, hvor du især skal løse opgaver, der knytter sig til området vedr. organisations- og ledelsesudvikling.

Om jobbet som HR-konsulent
Som HR-konsulent indgår du i opgaver både på tværs af enhederne i Økonomiforvaltningen og i hele Københavns Kommune. Opgaverne udspringer især af strategiske beslutninger truffet på politisk eller direktionsniveau. Andre gange udspringer opgaverne af et specifikt behov i en af Økonomiforvaltningens fem enheder. I Koncern HR er vi typisk med fra start i udvikling og rammesætning af en opgave, og frem til implementeringen kan finde sted.

Tyngden i jobbet ligger især indenfor arbejdsfunktioner, der vedrører; koordinering, planlægning af forløb og projekter, udarbejdelse af skriftlige oplæg og indstillinger, samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, facilitering af møder, workshops og seminarer og organisatorisk bistand.

Som HR-konsulent skal du bl.a. være med til at løfte følgende typer opgaver: 

  • Tiltag om fastholdelse af medarbejdere i Økonomiforvaltningen fx ved udvikling af koncepter og ideoplæg samt organisatorisk bistand.
  • Koordinering og planlægning af det tværgående karriere- og talentudviklingsforløb for medarbejdere i Økonomiforvaltningen.
  • Drift og processtyring af HR-opgaver, -forløb og -projekter i Økonomiforvaltningen (med størst vægt) og på tværs af forvaltningerne.
  • Udarbejdelse af skriftlige oplæg til enhedernes direktioner om forslag til indsatser ift. ledelses- og organisationsudvikling.
  • Design og facilitering af fx møder, workshop og lederseminarer.

I Koncern HR tilbyder vi dig en inspirerende hverdag med variation i opgaverne. Vi gør en dyd ud af det tværgående samarbejde i kontoret og med vores mange samarbejdspartnere. Vi er et arbejdsfællesskab med 20 dygtige konsulenter, som brænder for HR opgaven og har et stort fagligt og socialt engagement.

Du bliver en del af en moderne arbejdsplads med nyindrettede fælleskontorer og aktivitetsbaseret indretning. Kontoret deler vi med gode kollegaer, der bl.a. arbejder med rekruttering og kompetenceudvikling. Herudover tilbyder vi en fleksibel hverdag med god mulighed for hjemmearbejde.

Vores forventninger til dig  
Fagligt og personligt er vi på udkig efter en kollega, som

  • har en relevant kandidatuddannelse og evt. efteruddannelse
  • har mindst fem års erhvervserfaring med organisations- og ledelsesudvikling, gerne fra store og/eller politisk styrede organisationer
  • er en god formidler og koordinator både skriftligt og mundtligt fx ved udarbejdelse af indstillinger, beslutningsoplæg, analyser, mødemateriale
  • har organisationsforståelse og er analytisk stærk og strategisk tænkende
  • trives med forskellige typer af opgaver – også de, der dukker uventet op
  • er vant til at samarbejde med eksterne udbydere
  • har erfaring med facilitering af møder, seminarer og workshop
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø og indgår konstruktivt i relationer

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Forventet tiltrædelse den 1. juni 2024.

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Mette Green Lauridsen, HR-Teamleder, på 3089 3793 eller Jeanne Nørreskov Karup, specialkonsulent, på 3056 4136.   

Søg via linket senest tirsdag den 9. april 2024
Vi forventer at holde 1. samtale mandag den 15. april og 2. samtale mandag den 22. april 2024.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Bliv en del af vores ESG Assurance Team

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Holmbladsgade 70, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job