1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

DANMARKS RADIO DR-Byen

Konsulent til DR Økonomi

Fuldtid

Permanent

Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2557589
|
Indrykket for 33 dage siden


Vil du være sammen om det vigtige og med til at understøtte og udvikle økonomistyringen i DR

Vores gode kollega har desværre valgt at flytte tilbage til Fyn og vurderet, at det alligevel var for langt at pendle. Derfor har vi en plads ledig i vores team i Koncernøkonomi i DR. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med fire andre konsulenter.

Vores opgave er at sikre en ansvarsfuld økonomistyring og med det formål at klæde chefer og ledere bedst muligt på til at træffe oplyste beslutninger på et solidt grundlag. Du vil komme til at understøtte topledelsen med beslutningsgrundlag og økonomiske fakta samt til at udvikle DR’s økonomistyring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling som konsulent, hvor din faglighed og rådgivning er med til at skabe fundamentet for, at ledelsen kan træffe oplyste og rettidige beslutninger. Du vil komme til at bidrage til udviklingen af økonomistyringen i DR, som er med til at skabe den størst mulige værdi. Vi har løbende fokus på procesforbedringer og effektiviseringer, og stillingen vil indeholde mulighed for projektdeltagelse og måske også projektledelse, både i DR Økonomi og på sigt med mulighed for mere tværgående projekter.

Vi tilbyder dig at blive en del af et team, hvor vi er stolte af og dedikerede til det arbejde, vi leverer. Åbenhed og hjælpsomhed er vigtige værdier for os, som vi både personligt og fagligt altid søger at leve efter. Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af vores arbejde uden at slippe grebet i perioder med skarpe deadlines.

Opgaver og ansvar
Opgaverne i Koncernøkonomi kan spænde bredt fra at udvikle den langsigtede budgetlægning og styring af DR, holde styr på likviditeten og DR’s låneportefølje i vores Treasury til at levere oplyste og konkrete beslutningsgrundlag til meget forskelligartede problemstillinger.

Som konsulent får du til opgave bl.a. at:

  • Bidrage til konsolidering af den månedlige økonomirapportering til direktionen i DR
  • Løbende holde dig orienteret om DR’s samlede økonomi
  • Deltage i og lede projekter
  • Udarbejde beslutningsoplæg, notater og præsentationer til DR’s økonomiudvalg og direktion
  • Udarbejde ad-hoc analyser og opgaver for direktøren og underdirektøren i DR Økonomi
  • Være med til løbende at udvikle og forbedre ledelsesrapporteringen og økonomistyringen i DR
Du får dermed en central rolle i at understøtte bedst mulig anvendelse af DR’s midler og økonomiske disponering gennem langsigtet planlægning og stærke beslutningsoplæg.

En del af opgaven indebærer et udviklingsrettet perspektiv på, hvordan vi kan optimere økonomifunktionen i DR – herunder it- og systemunderstøttelse. Her er vi lydhøre over for dine faglige inputs og erfaringer med lignede opgaver.

Organisering
Vi er den konsoliderende økonomienhed og er en af i alt fem økonomienheder i DR. Du kommer til at være en del af et team bestående af fem konsulenter, hvoraf du bliver den ene, samt en leder. Teamet indgår i et stærkt fagligt fællesskab med ca. 30 controllere og fire teamledere fordelt på de fem økonomienheder i DR. Vi sidder centralt i administrationen i DR og tæt på den øverste ledelse i DR Økonomi.

Om dig
Vi lægger vægt på at du:

  • kan arbejde analytisk og struktureret
  • er detalje- og helhedsorienteret
  • kan kommunikere og afrapportere problemstillinger på en let forståelig måde
  • er initiativrig og løsningsorienteret
  • har erfaring med eller mod på projektledelse
  • har økonomi- og talforståelse
  • har lyst til at indgå i et kollegialt fællesskab, hvor sammenhold og humor er en del af hverdagen
Vi ser gerne, at du har relevant erfaring, men da vi er fleksible i tilrettelæggelsen af vores opgaver, hører vi også gerne fra dig der er nyuddannet.

DR’s fællesskab
I DR er der højt til loftet og arbejdsglæden er stor. Vi skal være sammen om det vigtige, og arbejde for kernen i DR’s public service-opgave, som er at understøtte demokratiet, bidrage til dansk kultur og styrke fællesskaber.

Hos os er der plads til at være ambitiøs og karrierebevidst samtidig med, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der giver mulighed for hjemmearbejde, og vi har trivsel og motivation højt på dagsordenen.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du er velkommen til at kontakte budgetchef Andreas Hjort Jakobsen (28542939 eller [email protected]), hvis du har uddybende spørgsmål.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg job” i højre side.

Ansøgningsfristen er søndag den 21. april. Vi forventer, at der vil være to ansættelsesrunder. I anden runde kan der være enten en logisk- og en personlighedstest eller en case. Dette oplyses efter første samtale.

Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Bliv en del af vores ESG Assurance Team

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Støberigade 33, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job