1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Center for Sundhed og Rehabilitering

Konsulent til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2566258
|
Indrykket for 24 dage siden

Vil du være med lige her, hvor vi former og udvikler det nære sundhedsvæsen til gavn for københavnerne?
Motiveres du af samspillet mellem det faglige og politiske niveau?
Vil du indgå i et team med fokus på at udvikle samarbejdet på tværs af sektorer?

Så har vi det perfekte job til dig – bliv konsulent i landets største sundhedsforvaltning.

Om os
Som en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har Center for Sundhed og Rehabilitering det strategiske ansvar for udviklingen af det nære, sammenhængende og bæredygtige sundhedsvæsen i Københavns Kommune. Vi sætter høje standarder for den kommunale sundheds- og rehabiliteringsindsats, og vi er ambitiøse i forhold til at præge både den nationale dagsorden og samarbejdet på tværs af sektorerne. Vi går forrest med at udvikle nye og visionære løsninger til gavn for københavnerne, og vi samarbejder bredt for at understøtte faglighed, kvalitet og sammenhæng i de borgernære sundhedstilbud.  Aktuelt er vi blandt andet optaget af arbejdet i sundhedsklyngerne, som udgør den politiske og strategiske struktur for det tværsektorielle samarbejde samt Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

Afdeling for Det Nære Sundhedsvæsen, som er en af tre afdelinger i centeret, har ansvaret for det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. I afdelingen arbejder vi også med den strategiske retning og udvikling af indsatser på området for kronisk sygdom i kommunens specialiserede bydækkende enheder, ligesom det overordnede faglige ansvar for sygeplejen på kommunens plejehjem, hjemmesygepleje, midlertidige pladser og akutteam også er forankret her.

Afdeling for Det Nære Sundhedsvæsen består af ca. 40 medarbejdere med forskellig samfundsvidenskabelig og sundhedsfaglig baggrund, som løfter i flok i et engageret og energisk miljø med skiftende dagsordener og alsidige opgaver. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og lægger vægt på faglig sparring, ansvarlighed og respekt. Vi har gode muligheder for fleksibilitet mellem fremmøde i vores moderne lokaler i Telehuset på Borups Allé og hjemmearbejde.

Om jobbet og dig
Vi søger en kollega til vores strategi- og politikudvikling af Det Nære Sundhedsvæsen. Du vil indgå i det team, som har ansvaret for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. Teamet er bindeled mellem det faglige og politiske niveau i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og samarbejder bredt på tværs af centre, forvaltninger, kommuner, sektorer og andre aktører, så politiske visioner kan omsættes til faktiske løsninger til gavn for københavnerne.

I stillingen skal du bidrage til politisk betjening af Sundheds- og Omsorgsborgmesteren, direktionen og sundhedschefen, og du skal være med til at tænke og skrive træfsikre oplæg, der både er politisk interessante, fagligt relevante og har driftsmæssig klangbund. Konkret vil dine opgaver være centreret om understøttelse af forskellige mødefora samt skriftlig formidling i form af politiske notater, sagsfremstillinger og oplæg.

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad i fx statskundskab, sociologi eller folkesundhedsvidenskab og nogle års relevant erfaring.

Det er fundamentalt, at du har både lyst og evne til at agere i politiske processer med et højt fagligt niveau. Du har god analytisk sans og en grundighed, der gør dig i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, uddrage det væsentlige og omsætte det til skriftligt velkommunikerede oplæg. Du skal kunne gribe mange bolde og trives i en arbejdsdag med mange og ofte korte deadlines.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en sekretariatsfunktion og gerne med et vist kendskab til sundhedsvæsenets strukturer. Vi lægger i denne stilling særlig meget vægt på, at du kan skabe overblik og sikker koordination mellem mange aktører.

For os er det vigtigt, at du er ansvarsbevidst og kan planlægge og prioritere, og at du er en god holdspiller, fleksibel og vægter det gode og konstruktive samarbejde både internt og eksternt.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse den 1. juni 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Mieth-Waldorff på 2721 8607 eller teamleder Melissa Holmes på 5162 6007. Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest mandag den 22. april 2024
Vi forventer at holde samtaler den 24. og 25. april.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Arbejdsmiljø København

    Tillidsvækkende og udadvendte organisationskonsulenter til Arbejdsmiljø København

    Fuldtid

    Enghavevej 82, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Hos Arbejdsmiljø København er vi med til at skabe gode arbejdsmiljøer, attraktive arbejdspladser og bæredygtige arbejdsliv sammen med kommunens ledere og medarbejdere. Vil du være med? Sæt et positivt... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Midtermolen 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job