1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Aabenraa
UDLØBET

Aabenraa Kommune

Kulturmedarbejder med fokus på kommunikation (Barselsvikariat)

Deltid

Tidsbegrænset

Haderslevvej 3, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa Kommune, Administrationen
ID: 2546379
|
Indrykket for 41 dage siden
Brænder du for kulturtilbud og kommunikation? Motiveres du af ansvar og alsidige opgaver? Er du god til at finde og producere historier, nyheder og tekster - både analogt og digitalt?

Du skal skabe synlighed omkring vores mange aktiviteter, arrangementer og tilbud - via tryksager, hjemmesider og sociale medier. Du bliver en del af holdet og får base i afdelingen ”Kommunikation og Medborgerskab”. Du skal være med til at kvalificere og afvikle arrangementer, mens du i mindre omfang indgår i den daglige borgerbetjening i bibliotekerne og kulturhusene. Jobbet er alsidigt, og ikke to uger er ens.
Vi giver en grundig introduktion til bibliotekets og kulturhusenes opgaver.

Jobbet er et barselsvikariat med opstart 1. juni 2024.

Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du kan skrive forskellige typer tekster med både faglig tyngde og SoMe-lethed - i overensstemmelse med vores content-strategi.

Det er vigtigt, at du
  • skriver et godt, fejlfrit og varieret dansk – og kan vejlede andre
  • er resultat- og helhedsorienteret
  • er udadvendt, god til at samarbejde og kan planlægge din arbejdsdag, så deadlines overholdes
  • er fortrolig med GDPR
  • kan tage ansvar for palletten af kommunikationsopgaver – og samtidig er en holdspiller i forhold til organisationens samlede opgaver
Det er en fordel, hvis du har visuelle kompetencer, som du kan trække på ved mindre grafiske opgaver, f.eks. hjemmesider og plakater. Vi anvender Canva og Adobe.

Du er journalist, har læst kommunikation eller formidling på universitetet eller har en lignende uddannelse i bagagen.  Måske har du få eller mange års erfaring, måske er du nyuddannet og vil gerne ud og prøve kræfter med dit fag hos os? Det vigtigste er, at du brænder for formidling og kommunikation.
Du skal være indstillet på at bruge din private facebookprofil for at blive tilknyttet som administrator på vores facebook- og instagramsider.

Vi tilbyder
I Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa ser vi os som hverdagslivets højskole, hvor de fysiske rum er borgernes fælles dagligstue – huse med lav dørtærskel, hvor alle har mulighed for at opleve, skabe, deltage og lære. 

Vi er ca. 35 gode kolleger med en bred vifte af fagligheder, som drifter kommunens biblioteker og kulturhuse. Hovedbiblioteket ligger i Aabenraa i Genforeningsparken, der er biblioteksfilialer i Padborg og Rødekro samt borgerhuse med filialer i Felsted og Tinglev. Nygadehuset i Aabenraa rummer værksteder, mødelokaler og en lille sal, og det er også her vores Maker Space Aabenraa bor.

Aktivitetshuset i Padborg har mødelokaler til foreninger og frivillige og har et kulturtilbud til foreningsløse unge. Told- og grænsemuseet i Padborg formidler told- og skattehistorie og sjældne sønderjyske æblesorter. Der er frivillige, som driver lokalhistorisk arkiv i Bov, lokalhistorisk arkiv i Tinglev og frivillige arbejdsgrupper på Damms Gård, Nygadehuset samt på Told og Skatte museet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat senest 1. juni 2024 og kan lægges fast på et ugentligt timetal på minimum 20 og maksimum 37 timer ugentligt. Der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Arbejdstiden placeres i dagtimerne med en ugentlig aften til 18. Der er aftenarbejde en til to gange om måneden i forbindelse med arrangementer og aktiviteter. Du vil indgå i turnusordningen med weekendvagter i bibliotekerne, p.t. hver fjerde lørdag og fire – fem søndage årligt.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa Charlotte Stoltenberg på telefon 24 95 30 15 tirsdag den 2. april i tidsrummet mellem kl. 16.00-18.00

Ansøgning
Send din ansøgning og CV vedhæftet, dokumentation for uddannelse og evt. tidligere beskæftigelse via linket senest den 7. april 2024.
Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 16. Anden runde forventes afholdt i uge 17.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kulturmedarbejder
Syddanmark
Kulturmedarbejder
Aabenraa
Kunst, kultur og sport
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Aabenraa Kommune, Administrationen

    Aabenraa Kommune

    Museumsvært - sommerferieafløser på Told og Grænsemuseet

    Fuldtid

    Bovvej 2A, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du glad for ansvar og for at være ”den gode vært”? Så er det måske dig, vi søger. Vi søger en museumvært til et job som sommerferieafløser på  Told- og Grænsemuseet på Oldemorstoft. Told- og Grænse... Læs mere
    Aabenraa Kommune, Administrationen

    Deltid

    Skibhusvej 162, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Sønderbro 1, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Gormsgade 23, 7300 Jelling, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job