1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Kulturministeriet, Departementet

Kulturministeriet søger en ambitiøs presserådgiver med politisk tæft

Fuldtid

Permanent

Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2556578
|
Indrykket for 33 dage siden
Spidser du ører, når der er debat om tildeling af VM-værtsskaber i fodbold, og følger du med, når regeringen præsenterer en ny filmaftale? Interesserer du dig for kunst og kultur, og vil samtidig helt ind i det politiske maskinrum? Så er du måske den nye presserådgiver til Kulturministeriet

Om jobbet og kontoret Du kommer som presserådgiver til at arbejde med:

  • Rådgivning af ministeren og ministeriet om pressestrategi og pressehåndtering.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, beredskaber, debatindlæg, nyheder og SoMe-opslag.
  • Daglig medieovervågning.
  • Rådgivning om kommunikation på tværs af platforme, herunder sociale medier.
  • Projektstyring af større kommunikationsindsatser.
Kontoret har mange forskellige kommunikations- og presseopgaver, og du kommer til både at arbejde med dag-dag presse og mere langsigtet kommunikation.

Om kontoret Du vil blive en del af kontoret Tværgående opgaver og Kommunikation. Kontoret har overordnet tre typer af opgaver:

  • Presse- og kommunikationsarbejde, hvor kontoret bl.a. varetager kontakten til journalister, skriver beredskaber, kronikker og taler, planlægger og afvikler større og mindre begivenheder og laver SoMe, grafik og web.
  • Tværgående opgaver og styringsredskaber, hvor kontoret bl.a. har ansvar for at holde snor i konkrete tværgående policyprojekter og for at understøtte ministeriets langsigtede planlægning af større initiativer, herunder samtænkningen af konkrete initiativer og kommunikation.
  • Direktionsbetjening, hvor kontoret betjener departementschefen og afdelingscheferne, bl.a. ift. konkret mødeplanlægning og forberedelse af chef- og direktionsmøder.
Vi samarbejder aktivt på tværs af fagligheder og kerneopgaver, og vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med chefer og medarbejdere i hele departementet. Vi er et kontor med højt humør og en uformel tone. Vi diskuterer ivrigt sportsresultater og filmpremierer over frokosten, og vi holder af at synge højskolesange til vores ugentlige kontormøde. Vi er glade for at tilbringe tid med hinanden – både i og uden for arbejdstiden.

Om dig Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx journalist eller anden relevant kommunikationsfaglig uddannelse.
  • Har et par års erfaring med pressearbejde fra et medie, en politisk interesseorganisation eller centraladministrationen.
  • Kan producere og redigere indhold og er vant til at være i dialog med journalister.
  • Kommunikerer sikkert og kan formidle budskaber kort og præcist.
  • Er indstillet på at arbejde fleksibelt og være en del af en pressevagtsordning med tilhørende weekendvagter.
  • Har mod på at arbejde med større kommunikationsindsatser.
Vi forventer derudover, at du:

  • Har en stor arbejdskapacitet og leverer resultater af høj faglig kvalitet.
  • Arbejder systematisk og har politisk tæft.
  • Kan bevare overblikket og det gode humør, når tempoet er højt.
  • Trives i alsidig og travl hverdag og er skarp til at prioritere din tid.
Kendskab til kulturområdet er fordel men ikke et krav.

Hvem er vi? Kulturministeriet er hjertet af dansk kultur og kunst. Vi arbejder for at styrke, udvikle og implementere dansk kulturpolitik. Vi rådgiver og samarbejder tæt med kulturministeren, som er medlem af flere af regeringens udvalg. Departementet har hjemme i det smukke, gamle Assistenshus på Nybrogade 2, der emmer af historie, kunst og kultur. Ministeriets ressortområde dækker over: Tech- og mediepolitik, idræts- og foreningslivet, højskoler og folkeoplysning, skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi og fortidsminder samt videregående uddannelser inden for de kunstneriske områder og folkehøjskoler. Hertil kommer almene kulturelle formål, ophavsret, Sydslesvigudvalget samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.

Vi prioriterer din udvikling Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sammen med vores interne talentprogram sikrer den faglige og personlige udvikling. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og vil opleve at få en varieret hverdag med alsidige opgaver tæt på de politiske beslutninger.

Kulturministeriet som arbejdsplads Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi sparrer med hinanden, deler vores viden og bakker hinanden op for at nå de bedste resultater. Vi har et unikt sammenhold på tværs af organisationen og prioriterer det sociale fællesskab højt. Vi nyder at mødes til vores ugentlige morgensang, til fredagsbarer, kulturoplevelser, firmaarrangementer mv. med resten af huset. Derudover er der mulighed for at mødes med løbeklubben til en morgenløbetur eller bogsnakke i vores bogklub.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne/Journalistforbundet. Stillingen er på fuld tid.

Du bliver en del af en pressevagtsordning med tilhørende weekendvagter. Der er til stillingen knyttet et funktionstillæg.

Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.

Forventet tiltræden er snarest muligt og senest den 1. juni 2024.

Vil du vide mere? Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Anne Kring på telefon 41393854. Pressechef Daniel Durst-Andersen kan også kontaktes med spørgsmål til stillingen på [email protected] eller telefon 20906838. Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-Partner Nina Nisted Myssen på telefon 24944926 eller på mail [email protected].

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Send os din ansøgning Du kan sende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er fredag den 12. april. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 16 og 17.



Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold mm. opfordres til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Personalejura og Forhandling

    Kontorchef til Personalejura og Forhandling i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kan du lede andre ledere? Trives du med både at tænke strategisk og gå i detaljen? Og ved du det meste om kollektiv arbejdsret, personalejura og lønforhold i det offentlige? Så er det måske dig, der s... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job