1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
UDLØBET

Syddansk Universitet

Kvalitetskonsulent til SDU Studieservice på Syddansk Universitet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2553154
|
Indrykket for 38 dage siden

Vi søger en AC-fuldmægtig, der er interesseret i at sikre uddannelser af høj kvalitet, og som kan indgå i et aktuelt projektarbejde, der skal revidere og evaluere SDU’s kvalitetssystem  

De studerende på SDU skal opleve en god studiestart, undervisning af høj pædagogisk og forskningsmæssig kvalitet, et godt studiemiljø og at uddannelserne ruster dem til arbejdslivet efter studiet. Derfor arbejder vi på SDU systematisk og målrettet med at sikre og udvikle uddannelseskvalitet, ligesom vi til stadighed har fokus på om systemet virker, har relevans og tjener de ønskede formål. 

Som kvalitetskonsulent får du en vigtig rolle i at samarbejde med kvalitetsmedarbejdere på fakulteterne og understøtte Vicedirektøren for Uddannelse, prorektor for Uddannelse, Uddannelsesrådet og direktionen. Derudover skal du indgå i et tæt samarbejde med projektlederen for arbejdet med revidering SDU’s kvalitetssystem.  

Om stillingen 

Stillingen er placeret i teamet ‘Strategi og Kvalitet’ i afdelingen Uddannelsesstrategi, der er en del af SDU Studieservice under Fællesadministrationen på SDU.  I stillingen ansættes du som AC-fuldmægtig i et barselsvikariat, der er tidsbegrænset til 11 måneder. 

Dine opgaver:  

  • Deltage i projektarbejdet med evaluering og revidering af SDU’s kvalitetssystem i tæt samspil med projektlederen, herunder praktisk koordinering såsom understøttelse af diverse arbejdsgrupper og udvalg ift. mødesupport og procesplanlægning 
  • Sekretariatsbetjening af SDU’s koordinerende udvalg for uddannelseskvalitet og studieadministration, herunder mødeplanlægning, forberedelse af sager, dagsordener, referater, processtyring samt opfølgning og koordinering med tværgående aktører 
  • Tovholder for processen omkring beretningerne for uddannelseskvalitet i tæt samarbejde med Vicedirektør for Uddannelse, prorektor, fakulteternes uddannelsesledelse og universitetsdirektøren 
  • Deltage i små og store opgaver og udviklingsprojekter knyttet til arbejdet med uddannelseskvalitet, fx understøtte diverse arbejdsgrupper, styregrupper og udvalg ift. mødesupport, planlægning og koordinering 

Om dig 

  • Som kvalitetskonsulent er det vigtigt, at du har erfaring og/eller gode evner til at bidrage med følgende kompetencer: 
  • En relevant lang videregående uddannelse 
  • Interesse for uddannelsesområdet 
  • Stærke administrative-, proces- og projektkompetencer i en kompleks organisation 
  • Stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner 
  • Facilitering af tværgående udvikling og drift af arbejdet med uddannelseskvalitet og akkreditering 
  • Have blik for at yde den understøttelse og koordinering der er brug for afhængigt af opgaven og organiseringen 
  • Evnen til at samarbejde, skabe struktur på opgaver og processer, tage initiativ og bringe sin viden i spil 
  • Evner til at anvende data i arbejdet med uddannelseskvalitet 
  • Kendskab til gældende lovgivning og aktuelle politiske dagsordener 

Derudover er det vigtigt, at du som menneske trives med at arbejde tværfagligt, og at du er god til både at motivere og skabe retning for dig selv og i samarbejdet med andre. Ligesom det er en vigtig egenskab, at du er god til at opbygge, vedligeholde og skabe resultater via relationer.  

Om Uddannelsesstrategi 

I Uddannelsesstrategi, der er en afdeling i SDU Studieservice, er vi 15 dygtige og engagerede kolleger, med et stærkt kollegialt sammenhold præget af stort engagement, tværfaglig sparring og godt humør. Arbejdsopgaverne er udfordrende, og der er plads til både samarbejde og selvstændighed på et universitet i udvikling. 

Området rummer gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil indgå i mange spændende og lærerige relationer på tværs af fællesadministrationen og fakulteterne på SDU. 

Vi er optaget af kvalitet i opgaveløsningen. Vi tror på, at vi bedst løser opgaven, hvis vi giver rum til, at vi kan få job og familie til at hænge sammen. Du bliver derfor en del af en fleksibel arbejdsplads, som både værdsætter det gode engagement og et velfungerende privatliv. 

Afdelingen Uddannelsesstrategi består af tre teams: et strategi- og kvalitetsteam, som kvalitetskonsulenten bliver en del af, et sekretariatsteam og et team der arbejder med forretningsprocesser og projektledelse af et kommende nyt studieinformationssystem (Nyt SIS). 

Strategi – og kvalitetsteamet har opgaver der bl.a. omfatter understøttelse af kvalitetssystemet samt sekretariatsbetjening af tværgående organer. Derudover varetager Strategi- og kvalitetsteamet også udviklingsorienterede opgaver vedrørende godkendelse af nye uddannelser, regionalisering, og studenterrettede undersøgelser.  

Om SDU Studieservice:  

SDU Studieservice er en central og forretningskritisk enhed for Syddansk Universitet (SDU), der samarbejder med fakulteterne, de studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationerne og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.  

SDU Studieservice gennemgår netop i disse måneder og frem til sommeren 2024 en omorganisering, med henblik på at skabe større faglig sammenhængskraft indenfor afdelingerne. Omorganiseringen, der er det første skridt i retning af en større omstilling af SDU’s uddannelsesadministration, har til formål at sikre et organisatorisk fundament, hvor uddannelsesadministrationen udvikles, samtidig med at der leveres sikker drift af kerneopgaverne.  

Som led i udviklingen vil Studieservice inden sommer skifte navn til SDU Uddannelse.  Studieservice består af 133 medarbejdere fordelt på fem fysiske lokationer.  

Samtaler og ansættelse 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. juni 2024. Ansættelsen er midlertidig for en periode på 11 mdr. 

Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 16. 

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til konstitueret afdelingsleder Maria Cecilie Horn Vonsild tlf. 26 27 88 42 eller [email protected]

Tjenestestedet er Campus Odense. 

Ansøgningsfrist er den 4. april 2024 kl. 23.59.59 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis.

Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
Syddanmark
AC-fuldmægtig
Odense
Kvalitetskonsulent
Syddanmark
Kvalitetskonsulent
Odense

Andre job der minder om dette

    UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

    Studieadministrative medarbejdere

    Fuldtid

    Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Sekretariatet for Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense-Esbjerg (FEA) varetager en bred vifte af arbejdsopgaver, og du vil indgå i et team på 6 kolleger med forskellige arbejdsopgaver. Dine pri... Læs mere
    Fonden for Almen Praksis S/I

    Fuldtid

    Gammelsø 4, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Hestehaven 51, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Administrative medarbejdere til varemodtagelsen på daghold Tidsbegrænsede fuldtidsstillinger Odense Distributionscenter, Coop Logistik Coop Logistik er en afgørende brik, når varer skal pakkes og leve... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Englandsgade 25, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job