1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København
UDLØBET

Løn og Personale

Løn- og personalekonsulenter til Center for Løn og Personale

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2567518
|
Indrykket for 23 dage siden

Har du erfaring med løn- og personaleområdet, en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration eller en professionsbachelor i offentlig administration? Så er denne stilling måske noget for dig.

Vi er en organisation, der er udviklingsorienteret, har fokus på kvalitet og service samt høje ambitioner om at automatisere administrative opgaver, så hvis du motiveres af det, så læs endelig videre.

Koncernservice i Center for Løn og Personale i Københavns Kommune søger løn- og personalekonsulenter, da nogle af vores kollegaer har valgt at gå på pension. Vi ser to typer af profiler; den ene med flere års erfaring indenfor Løn og Personaleområdet, og den anden med få års erfaring som har en diplomuddannelse eller en professionsbachelor.  

Hvem er vi?
Center for Løn og Personale servicerer Københavns Kommunes ledere inden for løn- og personaleadministration og består af godt 318 medarbejdere fordelt på fem kontorer. Hvert kontor ledes af en kontorchef, mens den daglige personaleledelse og driftsstyring varetages af en teamleder. Vi har i Koncernservice en ambition om at være førende inden for digital udvikling og arbejder derfor aktivt på at skabe tværgående løsninger og automatisering af vores administration.

I vores kontor er vi 53 medarbejdere fordelt på tre teams med hver sin teamleder. Vi servicerer Socialforvaltningen samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med løn- og personaleadministration i forbindelse med ansættelser, ændringer og fratrædelser for forvaltningernes medarbejdere.

Derudover arbejder vi med procesorganiseringer på tværs af hele kommunen, hvor vi i kontoret varetager de administrative opgaver i forbindelse med uansøgt afsked samt fratrædelse ved dødsfald, modregning i fritstillingssager, G-dage samt opfølgning på arbejds- og opholdstilladelser. Procesorganiseringen gør, at vi opbygger en sagsvolumen, så det er muligt at oparbejde en faglighed indenfor det specifikke område.

Vi arbejder ud fra nedfældede arbejdsgangsbeskrivelser, som vi løbende justerer, som opgaverne udvikler sig. Vi har et sagsstyringssystem (ServiceNow), der giver os et overblik over alle sagerne, og hvor langt den konkrete sag er i sagsbehandlingen, og vi arbejder ud fra fælles sager, da vi derved kan løfte i flok.

Om os
Du bliver en del af en udfordrende og attraktiv arbejdsplads, hvor vi prioriterer at være en kompetent og stabil samarbejdspartner for vores brugere i forvaltningerne samt eksterne samarbejdspartnere.

Dit kommende team og kontor er præget af fagligt dygtige og kompetente kollegaer, der sammen varetager opgaver inden for bl.a. lønsagsbehandling, ansættelse, ændring af ansættelsesvilkår og fratrædelse. Vi lægger vægt på faglig sparring, hvor vi understøtter hinanden i sagsbehandlingen, samarbejde og et stærkt fagligt fællesskab, som også sker på tværs af andre kontorer f.eks. med personalejurister, forhandlere, udviklingskonsulenter, fordi vi tror på, at det giver den bedste service og rådgivning til vores ledere.

Vores omgangstone er åben og uformel, og vi sætter altid pris på et godt grin – også når der er travlt. Samarbejde og sparring er en vigtig del af vores hverdag, da kompleksiteten på tværs af processer og overenskomster er stor. Hos os byder alle ind med vidensdeling til vores fælles læring, så vi løbende udvikler os.

Vi sidder sammen i storrum, med mulighed for hjemarbejdsdage. Vi har flekstid, uden fixtid. Du kan forvente, at møder kan planlægges i tidsrummet kl. 9-16. Vi har kantineordning, massageordning, frugtordning og andre personalegoder. Vi holder til på Borup Allé lige ved Fuglebakken station.

Ønsker til vores kommende medarbejdere
For at skabe et tværfagligt og mangfoldigt team ser vi to typer af profiler, som kan spille ind i teamet sammen med de nuværende kollegaer.

Profil 1: Den erfarne løn- og personalekonsulent med flere års erfaring

  • Har arbejdet med løn- og personaleområdet i flere år
  • Kan hurtigt omstille sig til nye opgaver og nye arbejdsmetoder 
  • Er interesseret i at fortsat videreudvikle sig indenfor sit felt
  • Forstår vigtigheden af kvalitet og rettidighed i leverancer
  • Har en analytisk og reflekterende tilgang til opgaveløsningen
  • Kan gennemskue komplicerede problemstillinger og komplekse sager
  • Kan yde professionel rådgivning til vores brugere
  • Har et godt overblik, struktur og evnen til at arbejde med deadlines
  • Har gode kommunikative evner og lyst til at formidle til brugere, der ikke er fageksperter
  • Er god til tværfagligt samarbejde
  • Er initiativrig og finder løsninger
  • Har et godt humør og en imødekommende facon
  • Har kendskab til nogle af følgende systemer: KMD Opus, Opus vagtplan, eDoc (ESDH-system) og ServiceNow

Profil 2: Den knap så erfarne løn- og personalekonsulent med få års erfaring og en diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration eller en professionsbachelor i offentlig administration

  • Har få års erfaring med løn- og personaleområdet
  • Har evnen til at omstille sig til nye opgaver og nye arbejdsmetoder 
  • Har lysten og interessen i at lære mere
  • Har forståelse for vigtigheden af kvalitet og rettidighed i leverancer
  • Har en analytisk og reflekterende tilgang til opgaveløsningen
  • Har evnen til at gennemskue forskellige problemstillinger
  • Har lyst til at yde professionel rådgivning til vores brugere
  • Har godt overblik, struktur og evnen til at arbejde med deadlines
  • Har gode kommunikative evner og lyst til at formidle til brugere, der ikke er fageksperter
  • Er god til tværfagligt samarbejde
  • Er initiativrig og finder løsninger
  • Har et godt humør og en imødekommende facon

Har kendskab til nogle af følgende systemer: KMD Opus, Opus vagtplan, eDoc (ESDH-system) og ServiceNow

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende HK overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Sandra Schødt Nøddebo på 2913 8254, teamleder Mari-Carmen Caballero på 2475 6851 eller kontorchef Mia Holm Cordes på 2613 3807.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer med tiltrædelse den 1. juni 2024.

Søg via linket senest tirsdag den 23. april 2024
Vi forventer at gennemføre samtaler løbende, og der vil både være en 1. samtalerunde og en 2. samtalerunde.  

Om Koncernservice
Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk. 
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Løn- og personalekonsulent
København
Løn- og personalekonsulent
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Kelly Services

    Lønbogholder

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 24 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vibevej 9, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Gør en forskel i hverdagen som servicemedarbejder hos os. Bliv en del af et arbejdsmiljø, hvor du får muligheden for at arbejde direkte i borgernes hjem. Dit arbejde vil bestå af både små og store opg... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Fuldtid

    Store Strandstræde 21, 1255 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job