1. Alle Job
  2. IT
  3. Ballerup
UDLØBET

Statens It

Oracle Database Administrator til Statens It

Fuldtid

Permanent

Lautruphøj 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2563350
|
Indrykket for 29 dage siden
Er du en erfaren og teknisk stærk DBA på Oracle, og er du en analytisk og dygtig holdspiller, der kan yde professionel service til kunder, leverandører og kolleger?

Så har du mulighed for at spille en central rolle i driften af nogle af Danmarks mest spændende og samfundskritiske løsninger. Vi søger en DBA med stærke kompetencer inden for Oracle Database og gerne kendskab til OS på både Linux og Windows.

Om stillingen Som DBA på Oracle vil du indgå i Team Database, som har det systemadministrative ansvar for Statens It’s kunders systemer.

Du bliver tilknyttet vores Oracle-DBA-gruppe på tre erfarne medarbejdere, som glæder sig til at sparre og samarbejde med dig. Samtidig vil du have et tæt samarbejde med resten af huset, hvorfor du skal være klar til at have mange bolde i luften.

Du vil således sammen med 10 dedikerede kolleger i Team Database, bl.a. skulle varetage ansvaret for:

  • Daglig monitorering og drift af vores Oracle Databaser på Windows og Linux, samt vores Oracle Exadata Cloud@Customer (ExaCC)
  • Varetage driftsopgaver og 2.level support af databaserne
  • Etablering af databaser baseret på Linux, Windows og ExaCC
  • Indgå i projekter ifm. analyse, implementering, sparring, migrering og opgradering
  • Sikre effektiv håndtering af driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generelt medvirke til opretholdelse af sikker og stabil drift gennem proaktiv overvågning og forbedringstiltag.
Om dig Den ideelle kandidat vil i vores optik have:

  • Solidt kendskab til opsætning, tuning og drift af Linux og Windows baseret infrastruktur og databaser
  • Indgående kendskab til Oracle Databaser og evnen til at sætte sig ind i andre Oracle produkter eller værktøjer
  • Overordnet erfaring med fysisk og virtuel infrastruktur såsom netværk, backup og virtualisering
  • En relevant uddannelse inden for it - gerne med dokumenteret erfaring
  • Kendskab til ExaCC, Zero Data Loss Recovery Appliance (ZDLRA), Enterprise Manager (OEM) og Oracle Key Vault (OKV) vil være en fordel
  • Kandidat skal kunne tale og skrive dansk.
Ovenstående punkter er kun en opskrift, der kan og gerne må udfordres. Kompetencerne i teamet er brede, og er dine også det, er det kun et plus.

Vi foretrækker folk med dyb indsigt i få områder og bred indsigt i mange områder. Du må derfor gerne have mod på at arbejde med lidt forskelligt, uagtet at dine kernekompetencer ligger inden for ét område.

Statens It har stor fokus på at yde den bedst mulige service til kunderne. Det er derfor vi lægger vægt på, at vores kommende kollega:

  • Er god til at samarbejde og skabe relationer med andre
  • Har analytiske evner, og kan gennemskue til tider svære problemer
  • Drives af at optimere og forbedre
  • Er pragmatisk og løsningsorienteret
  • Er nysgerrig og opsøgende
  • Er proaktiv - og kan se både muligheder og problemer
  • Er serviceminded og fleksibel - og lægger vægt på at være en hjælp og ikke stopklods for dine kollegaer
  • Har overblik, er struktureret og kan prioritere.
En anden vej ind hos Statens It Er du f.eks. nyuddannet datamatiker, it-Ingeniør eller lignende, og har du stor interesse i arbejdet med databaser mm., så tøv ikke med at søge, da vi naturligvis også løbende tilknytter nyuddannede.

Om os I Statens It leverer vi it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. I alt servicerer vi over 40.000 brugere på tværs af 21 ministerområder.
Vi er ca. 600 medarbejdere på tre lokationer, der arbejder for høj tilfredshed blandt alle vores kunder og brugere gennem stabil drift, høj sikkerhed og pålidelige projekter.

Du bliver mødt af et fagligt velfunderet team med god humor. I det hele taget tilbyder Statens It en åben, uformel og dynamisk organisation, der er præget af et meget højt fagligt niveau og en uformel, fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Denne stilling vil være i Ballerup.

Ansættelsesforhold Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via. PET til graden HEMMELIG, og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte din potentielt kommende kollega, Jørgen Steen Jensen på tlf.: 20 13 53 43 / mail: [email protected] eller teamleder,
Khanh Larsen på tlf.: 72 31 12 91 / mail: [email protected]

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle bilag.

Statens It ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Dette er et genopslag.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

System Administrator
Ballerup
System Administrator
Hovedstaden
IT
Ballerup
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Genmab

    LIMS system administrator for QC Lab

    Fuldtid

    Ballerup

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Industriparken 55, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job