1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odder
UDLØBET

Odder Kommune, Krible Krable Huset

Pædagogisk leder til Krible Krable Huset og Skovbørnehave i Odder

Fuldtid

Permanent

Holsteinsgade 43A, 8300 Odder, Danmark

SE PÅ KORT
Odder Kommune Rådhuset
ID: 2562633
|
Indrykket for 27 dage siden

Dagtilbud Vest søger en pædagogisk leder til Krible Krable Huset og Skovbørnehaven i Odder by. Har du mod og lyst til at varetage den daglige ledelse i en daginstitution og skabe trygge og lærerige rammer for børn og personale, så er det måske dig, vi mangler.

Dagtilbud Vest er en del af et nyetableret område, bestående af i alt 4 daginstitutioner og dagplejen i Odder kommune.

Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i De styrkede læreplaner, principper i ICDP - relations- og ressourceorienteret, NEST- tilgang til læringsmiljøet, samt et værdimæssigt fundament, hvor kerneopgaven, fællesskaber og troen på at alle børn gør det bedste de kan, er i centrum.

Du vil blive en del af et nyt ledelsesteam med dagtilbudsleder og 4 pædagogiske ledere, der i samarbejde skal opbygge og udvikle området.


Krible Krable Huset er en kommunal daginstitution normeret til 86 børn i alderen 3-6 år og 20 børn i alderen 0-3 år. Derud over har vi en afdeling i skoven på 20 børn i 3-6 års alderen.

Vi er fysisk placeret sammen med Vestskolens afdeling Skovbakken i sydlige ende af Odder by.

Krible Krable huset er optaget af 0-6 års pædagogik og ønsker at skabe rammer for et hverdagsliv, præget af leg, fællesskaber og det gode børneLIV. 

Vi har forældrebetalt kostordning, som vi prioriterer højt som daglig pædagogisk aktivitet. Vi har stort fokus på natur og udeliv, og har friluftsrådets grønne flag, som tegn på at vi arbejder målrettet med natur, miljø og udeliv. I vores dagtilbud er der ligeledes en høj grad af bevægelsesglæde.

Ledelsesopgaven

Du vil som pædagogisk leder selvstændigt varetage den daglige ledelse af drift og personale og gå foran i udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet.

Du udviser loyalitet over for Dagtilbuddets fælles retning og værdier, som du synliggør i din afdeling.

Din tid fordeles mellem administrative – og faglige opgaver, hvor du går foran som lead learner.

Du skaber rammer for et godt arbejdsmiljø, hvor fokus er på kerneopgaven, organisering af det pædagogiske arbejde samt sparring og opbakning til medarbejderne.

Du skaber struktur samt koordinerer og prioriterer opgaver og mødeplaner, så der sikres en sikker drift med bedst mulig udnyttelse af ressourcer.

Du er synlig i dagligdagen samt tilgængelig og opsøgende i forhold til både medarbejdere og forældre.

Du er bevidst om din rolle i skabelsen af et positivt og tillidsfuldt forældresamarbejde.

Du indgår engageret i ledelsesteamet, hvor du bidrager til opbygning af et nyt fællesskab og bringer din viden, kompetencer og ideer i spil, til gavn for hele dagtilbuddet.

Din lederprofil

Du skaber tydelig sammenhæng mellem mål og praksis og har fokus på at skabe fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn. Du bedriver ledelse ved at stå foran, ved siden af og bag ved personalet i praksis.

Du er en loyal og aktiv medspiller i dagtilbuddets ledelsesteam og formår at oversætte og omsætte strategier og skabe følgeskab til den fælles retning i din afdeling.

Du besidder kompetencer til at varetage den løbende implementering og evaluering af den styrkede læreplan, Børne- og Ungepolitikken, samt nationale og kommunale fokusområder. Du er fortrolig med it-systemer og evner at bruge data til udvikling og kvalificering både pædagogisk og ledelsesmæssigt.

Du er stærk i den relationelle ledelse. Du er nærværende, lyttende, inddragende og kan formulere tydelige forventninger om kvalitet i det pædagogiske arbejde, på en anerkendende og tillidsvækkende måde. Du besidder stærke kommunikative kompetencer mundtligt og skriftligt og arbejder professionelt med at skabe et positivt forældresamarbejde.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for pædagogik og gerne relevant lederuddannelse eller ønske om at gennemføre lederuddannelse inden for en overskuelig fremtid. Du har ledelseserfaring, eller erfaring med koordineringsopgaver.

Du har erfaring med 0-6 års området og er velfunderet pædagogfagligt.

Ledelse i Odder Kommune

Odder Kommunes ledelsesgrundlag sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune. De konkrete krav og forventninger til ledere i Odder Kommune er beskrevet i lederprofilen. Desuden stilles der en række krav og forventninger til god ledelsesadfærd med udgangspunkt i Odder Kommunes personalepolitiske værdisæt.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2024. 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest den 17. april 2024.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 22. april 2024 og anden samtalerunde den 29. april 2024.

For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført personlighedstest samt indhentet referencer.

Hvis du vil vide mere

Ønsker du at vide mere om stillingerne kan du kontakte dagtilbudsleder Henriette Carlsen på tlf. 52 37 34 58.
Se også mere på vores hjemmeside.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk leder
Odder
Pædagogisk leder
Midtjylland
Ledelse
Odder
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Skomagerhuset v/Helle Kruse Pedersen

    Børnepasser til privat pasningsordning

    Deltid

    Langgade 1, 8350 Hundslund, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Rosensgade 83, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Villavej 25, 8300 Odder, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Boghvedevej 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Skalmejevej 33, 7451 Sunds, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job