1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Allerød

Udlændingestyrelsen

Praktikant til Udlændingestyrelsen - vær med til forebygge ekstremisme

Fuldtid

Permanent

Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2588252
|
Indrykket for 18 dage siden

Vil du have en praktikplads, hvor du får et udbytterigt forløb med relevans for din uddannelse og hvor der er plads til, at du selv kan få indflydelse på dine arbejdsopgaver? Så bliv praktikant i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen.

Din nye arbejdsplads

Vi har gode erfaringer med at have praktikanter, og vi kan garantere dig, at du bliver mødt af kolleger, der har lyst til at lære fra sig og som står klar til at hjælpe dig godt i gang med dine opgaver. Du kommer til at arbejde i Enhed for Rådgivning og Forebyggelse og dine arbejdsopgaver kan bl.a. være at:

  • planlægge og afvikle kurser for fagprofessionelle, herunder årsmøde med ca. 300 deltagere.
  • bidrage til opgaver, som understøtter det nationale mentor- og pårørendekorps.
  • research og mødeforberedelse til rådgivning til kommuner.
  • udarbejde skriftlige produkter, såsom notater, nyheder, evalueringer og hjemmesidetekster.

Vi ser gerne, at du har interesse for- eller kendskab til forebyggelse af ekstremisme.

Om dig

Vi ser gerne, at du har færdiggjort din bachelor og er i gang med overbygningsdelen på dit fag, f.eks. inden for samfundsvidenskab, humaniora, kommunikation eller lignende. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har gode skriftlige formidlingsevner.
  • kan arbejde selvstændigt.
  • er initiativrig og opsøgende.
  • trives med planlægnings- og udviklingsopgaver.


Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med:

  • at udarbejde skriftlige rapporter og undersøgelser.
  • projektarbejde og samarbejde.
  • formidling og kommunikation.

Om os

CDE et center i Udlændingestyrelsen, der både nationalt og internationalt stræber efter at være blandt de bedste inden for dokumentation samt bekæmpelse og forebyggelse af religiøs og politisk motiveret ekstremisme. Vi består af tre enheder: Landedokumentation, Indhentning og Analyse samt Forebyggelse og Rådgivning. Du kan læse mere om vores opgaver på www.stopekstremisme.dk og www.us.dk.  

Hos os kan du forvente at få engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver, sproglige kompetencer og opgaver. Vi brænder alle for vores fagområder, og det er vores opgave at sørge for, at arbejdet med at forebygge ekstremisme er funderet i viden. Samtidig er vi uformelle og værdsætter og prioriterer det gode kollegaskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Praktikantstillingen er ulønnet, og det er en forudsætning for stillingen, at du er aktiv studerende og at du kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreranstalt. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen i perioden fra og med den 1. september 2024 indtil ultimo januar 2025. Din arbejdstid vil blive tilpasset eksamensperioder og evt. studiearbejde. Du vil blive tilknyttet en fast vejleder i forløbet. Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik hos os. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om arbejdet hos os vil være meritgivende.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød.  

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Maja Zuckerman på telefonnummer 61 36 12 32 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen

Er du vores nye praktikant? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, eksamensbevis mv. senest fredag den 17. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata på linket her.

 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
Allerød
Praktikant
Hovedstaden
Andre erhverv
Allerød
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hewlett Packard Enterprise

    Services Sales - Internship

    Fuldtid

    Engholm Parkvej 8, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    3540 Lynge, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    M D Madsensvej 13, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vi søger pr. 1. september 2024 en frisk regnskabselev, som har bestået HHx eller lignende. Om jobbet: Du kommer til at stå for virksomhedens bogholderi. Du kommer til at stå for virksomhedens timesags... Læs mere
    Gbh Revision & Rådgivning Registreret Revisionsaktieselskab

    Deltid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job