1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Intensiv

Respirationscenter Vest søger en sygeplejefaglig funktionsleder til et tværfagligt ledelsesteam

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2564258
|
Indrykket for 25 dage siden

En stilling som oversygeplejerske ved Respirationscenter Vest (RCV), Intensiv, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. juni 2024 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. 

Om stillingen
RCV søger en oversygeplejerske, der er ambitiøs og har lyst til at videreudvikle både sygeplejen og de tværfaglige behandlingsopgaver til afsnittets patientklientel. Som oversygeplejerske skal du være en dedikeret personaleleder over for flere faggrupper. Desuden skal du indgå i en tværfaglig ledelse med afsnittets funktionsledende overlæge og administrativ leder.

Vi forventer, at vores nye oversygeplejerske vil bidrage til et konstruktivt tværfagligt ledelsessamarbejde i Intensivs ledelsesgruppe, samt med øvrige medarbejdere i afdelingen baseret på åbenhed, tillid og forpligtende samarbejde. 

Krav til stillingen
Vi søger en oversygeplejerske, der har en tydelig, anerkendende, involverende og dialogbaseret lederstil. 

Du skal evne at anvende og udvikle personalets kompetencer, da vores kompetente medarbejdere er en forudsætning for, at RCV fortsat lykkes med at løse pleje- og behandlingsopgaver på højt fagligt niveau. 

Der er desuden en forventning om, at oversygeplejersken støtter op om den sygeplejefaglige udvikling og forskning inden for den højt specialiserede behandling, der ydes til afsnittets patientklientel. 

RCV er et komplekst afsnit, hvilket betyder, at man som daglig leder er i et krydsfelt og har et tæt samarbejde nationalt med de øvrige respirations centre i Danmark, sundhedsplanlægning i Regionen, kommunerne i Region Midt samt samarbejdsafdelinger på AUH. Du skal derfor forvente, at vi i ansættelsesprocessen vil have særligt fokus på evnen til samarbejde.

Vi tilbyder 

  • et positivt arbejdsmiljø
  • et personale der brænder for at gøre en forskel i forhold til pleje og behandling af afsnittets mangfoldige patientklientel
  • samarbejde med en erfaren koordinator samt engagerede nøglepersoner 
  • et afsnit der vægter læringsmiljøet højt for både nyansatte, studerende og erfarent personale 
  • en engageret og erfaren tværfaglig personalegruppe
  • spændende og udviklende ledelsesmæssige udfordringer, som du kan sætte dit præg på
  • et understøttende ledernetværk blandt funktionslederne i Intensiv 
  • muligheder for lederudvikling.

Vi ønsker en leder, der 

  • er visionær, ambitiøs og brænder for at være leder i en kompleks organisation
  • er tydelig i sin kommunikation, herunder evner til at argumentere på en positiv og empatisk måde
  • udviser evne og vilje til at samarbejde fagligt og tværfagligt og har gode relationelle kompetencer 
  • er imødekommende og en nærværende leder
  • har øje for work-life-balance med fokus på både den enkelte medarbejder og helheden 
  • initierer og understøtter udvikling og forskning
  • har lyst til at samarbejde konstruktivt i et tværfagligt ledelsesteam
  • har humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne 
  • kan uddelegere opgaver i det omfang, opgaven tillader det samt understøtter det tværprofessionelle arbejde, der pågår i afsnittet.
  • har relevant lederuddannelse eller er i gang med en lederuddannelse.

Om Intensiv
Intensiv er delt i to store afsnit - Intensiv Øst og Intensiv Nord, som har henholdsvis 22 og 19 sengepladser. Desuden består Intensiv af RCV, en Præparation og et Sekretariat. 

Om Respirationscenter Vest 
RCV har 10 sengepladser samt 3 ambulante behandlingsstuer. Vores team består af 37 sygeplejersker, 5 social- og sundhedsassistenter, 4 læger, 3 socialrådgivere samt én administrativ leder. Der er aktuelt ingen vakancer på plejesiden, og afsnittet er i økonomisk balance.

RCV er et højt specialiseret afsnit, der arbejder med diagnosticering, pleje og behandling af respiratoriske problemer. Afsnittets patientgrupper er fra spædbørn til ældre mennesker, der kommer fra hele Vestdanmark og lider af neuromuskulære sygdomme, søvnapnø eller forskellige søvnforstyrrelser.

Desuden har RCV ansvaret for etablering og driften af respiratorisk overvågning i borgerens eget hjem, som i det daglige håndteres af Regionsfunktionen på RCV (administrativt personale).

Afsnittet uddanner sygeplejestuderende, social– og sundhedsassistentelever samt personligt oplærte hjælpere til hjemmerespiratorbehandling.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Henvendelse vedr. stillingen kan rettes til chefsygeplejerske Anette Poulsen på [email protected] tlf. nr. 2497 5410 eller funktionsledende overlæge Anne-Marie Jensen på [email protected] tlf. nr. 2926 5711 

Ansøgningsfristen er den 22. april 2024, og ansættelsessamtaler bliver holdt den 25. april 2024 eller efter aftale.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Oversygeplejerske
Aarhus
Oversygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Kræftafdelingen

    Engageret oversygeplejerske til lederteam i Stråleklinik Aarhus, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Har du lyst til at indgå i et tæt ledelsessamarbejde med en anden kompetent oversygeplejerske, hvor I sammen udgør ledelsen af personalet, så søger vi en kompetent, visionær og engageret leder, der br... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Vores gode lederkollega har valgt at gå på efterløn og stillingen som oversygeplejerske i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme (HOK) er derfor ledig til besættelse 1. september 2024, evt. før, efter a... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Oversygeplejerske til Retspsykiatrisk Klinik, AUH Psykiatrien Så er der mulighed for at søge en spændende stilling i Retspsykiatrien Retspsykiatrisk Klinik søger en ledende oversygeplejerske, der samm... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor høj kvalitet i patientbehandling, medarbejdertrivsel og sikkerhed er topprioriteter? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af retspsykiatrien og Psykiatrie... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Nyt job

    Deltid

    8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job