1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Pilehuset Bystævneparken

Social- og sundhedsassistenter, pædagoger eller ergoterapeuter til dagvagt på Demenscentret Pilehuset

Fuldtid

Permanent

Bystævneparken 25, 2700 Brønshøj, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2543511
|
Indrykket for 44 dage siden

Hvis du synes, det at arbejde med demens lyder spændende, så læs med her.

Demenscentret Pilehuset søger dygtige social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter eller pædagoger, som er gode til at aflæse, leve sig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser. Vi søger nye kolleger, der ønsker at gøre en forskel, og som kan få det bedste frem i sig selv og andre. 

Om os
Demenscentret Pilehuset er et specialiseret tilbud til borgere med demens. Der er 122 borgere og ca. 200 ansatte i huset. I vores hus er vi tværfagligt ansat på vores seks afdelinger. Vores erfaring fortæller os, at tværfaglighed er en vigtig forudsætning for at yde den bedst mulige pleje og omsorg for mennesker, som har fået demens.

Vores afdelinger er fordelt på seks disse enheder:

  • demensenhed til borgere med Alzheimers og vaskulær demens
  • enhed med midlertidige aflastnings- og vurderingspladser
  • specialenhed for borgere med Huntingtons sygdom
  • specialenhed for borgere med frontotemporal demens
  • specialenhed for borgere med erhvervet hjerneskade
  • dagtilbud for borgere med demens, som bor i eget hjem

Vi er et hus med højt til loftet og plads til den kreative udfoldelse. Vi ser muligheder hos vores borgere. Vores vigtigste opgave er, at borgerne oplever trivsel, og det er den vej, vi udvikler os fagligt.

Vi prioriterer mono- og tværfaglige møder højt. Vi højner vores faglige kvalitet ved løbende at anvende DCM – en personcentreret metode. En gang årligt tager vi på temadage med en overnatning. Vi afholder interne temadage med fagligt indhold seks gange årligt. Hver afdeling afholder fællesmøde hver sjette uge.

De mange gode resultater skabes til dagligt af et dygtigt og engageret tværfagligt personale, der består af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, som i samarbejde med de berørte borgere og de pårørende yder en kæmpe indsats. Som medarbejder i huset skal du deltage i tværfaglige teamdage, så samarbejdet med de øvrige medarbejdere/vagthold kan koordineres.

Som medarbejder i huset skal du hjælpe med til at sikre, at

  • den enkelte borger oplever livskvalitet – bl.a. gennem et sundhedsfagligt fokus på borgerens almene tilstand
  • borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg)
  • rammerne og omgivelserne støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
  • der sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggende tiltag med udgangspunkt i Københavns Kommunes ældre- og demenspolitik, kvalitetsstandarder og Indsatskatalog for sygepleje

Som en del af det tværfaglige team indgår du i arbejdet omkring borgerne i alt fra aktiviteter og måltider til personlig pleje. Vi forventer, at du bidrager med dit monofaglige perspektiv på borgerne og stiller skarpt på deres sundhedsmæssige tilstand.

Særlige ergoterapeutfaglige opgaver er 

  • vurdering af borgernes behov for vedligeholdende træning
  • genoptræning
  • hjælpemidler
  • screening af borgerne ved indflytning

Særlige terapeutfaglige opgaver er 

  • screeninger inden for bl.a. dysfagi
  • ADL
  • sansedeprivation m.m.
  • håndtering af hjælpemiddelområdet
  • handleplaner for vedligeholdende aktiviteter

Særlige sundhedsfaglige opgaver er

  • medicinhåndtering
  • sundhedsfaglige vurderinger af borgerne
  • kontakt med læger
  • ernæringsscreeninger

Personlig pleje er en del af vores kerneopgave.

Vi forventer, at du

  • har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, fx social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller pædagog
  • har en robust og stabil personlighed
  • er god til at aflæse, leve dig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser
  • evner at skabe ro og tryghed omkring dig
  • kan få det bedste frem i dig selv og andre
  • sætter pris på at arbejde tværfagligt og kan bidrage positivt til samarbejdet
  • er fagligt nysgerrig og villig til hele tiden at lære nyt og udvikle dig

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i dagvagt med arbejde hver 2. weekend, men har du et ønske om færre timer, kan dette også aftales. Der er tale om både faste stillinger og vikariater. Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt. Arbejdsstedet er Bystævneparken i Brønshøj.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Adis Crneta på 3827 4290.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 14. april 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
København
Ergoterapeut
Hovedstaden
Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Tingbjerghjemmet

    Social- og sundhedsassistenter til aftenvagt 2-5, tæt sparring og massageordning til Tingbjerghjemmet – et lille lokalt plejehjem i Brønshøj

    Deltid

    Midtfløjene 1, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Har du gåpåmod og høje ambitioner? Vil du have læring, udvikling og gode kolleger? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Vi søger en ny social- og sundhedsassistent til en aftenvagt på 28 timer – til v... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Deltid

    Dannebrogsgade 44, 1660 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagtsstilling. Rundskuedagen er et aktivt og hyggeligt lille plejecenter bestående af to afdelinger med i alt 37 boliger herunder 17 specialplads... Læs mere
    fsb
    Nyt job

    Fuldtid

    Edith Rodes Vej 14, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    På Klarahus har vi mange dygtige kollegaer – vi mangler bare dig! Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent, der kan varetage sygeplejeopgaver, drage omsorg for de ældre københavnere, og som t... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Brydes Allé 32, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Genopslag Brænder du for at gøre en forskel? Er du tiltalt af et stort flow af borgere og behovet for høj faglighed? Kan du lide udfordringerne i at yde midlertidige indsatser? Så er det dig, vi mangl... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job