1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Allerød
UDLØBET

Region Øst, Sandholm m.fl.

Socialkonsulent til Centerdrift og -udvikling

Deltid

Permanent

Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572693
|
Indrykket for 18 dage siden

Røde Kors asylafdeling søger en socialkonsulent til Centerdrift og -udvikling.

Centerdrift og -udvikling er en organisatorisk enhed i Røde Kors asylafdeling, som aktuelt samler seks centre på tværs af landsdelene under sig og derudover består af en projekt- og administrationsenhed og en psykologenhed.  

Centrene spænder vidt fra modtagecenter for nye asylansøgere og børnecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere i Allerød til opholdscenter for asylansøgere i Jelling, udrejsecenter for familier med børn i Hvalsø og et særcenter for beboere med forskellige former for psykisk og fysisk funktionsnedsættelse i Hørsholm. Derudover udfører Røde Kors’ personale en række opgaver, herunder leverance af bl.a. socialfaglige ydelser, til beboerne på udrejsecentrene Sjælsmark i Hørsholm og Kærshovedgård i Ikast, som drives af Kriminalforsorgen. 

Blandt beboere på centrene er der mennesker med særlige behov, og det socialfaglige arbejde udføres af socialkoordinatorer på hver adresse. 

Læs mere om vores arbejde,centre og opgaver på udrejsecentrene her. 

 

Ansvarsområder og opgaver:    
Som socialkonsulent er du asylafdelingens specialist inden for fagområdet og er ansvarlig for monitorering af det sociale arbejde med beboere med særlige behov, udvikling af fagligheden i det koordinerende tværfaglige og sociale arbejde og håndtering af kautionsarbejdet. Konkret munder ansvarsområderne ud i følgende centrale opgaver:

  • Være ledelsens sparringspartner omkring socialfaglige spørgsmål 
  • Vurdere og sparre med socialkoordinatorer, børne- unge medarbejdere, skolepersonalet m.fl. om særlige støttende indsatser 
  • Sikre opdaterede retningslinjer ifølge gældende lovgivninger på det sociale område og andre relevante lovområder
  • Følge ændringer i beboersammensætningen, der giver anledning til nye og ændrede procedurer
  • Varetage og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til relevante eksterne samarbejdspartnere gennem deltagelse i møder med kommuner, NGO’er, Samarbejdsgruppen for Børnekonventionen og andre interessenter på området 
  • Indsamle og videregive statistik og andre afrapporteringer på udvalgte områder samt være initiativtager til og deltage i dokumentation og forskning inden for det psykosociale arbejde med asylansøgere
  • Bidrage med input til kontinuerlig udvikling af gældende standarder i relation til fagområdet.


Derudover ligger der følgende specifikke opgaver i funktionen: 

  • Administrere de centrale postkasser for kautionsarbejdet og varetage dialogen med Udlændingestyrelsen om sociale sager
  • Indgå i den tværorganisatoriske arbejdsgruppe i udarbejdelse af Røde Kors-materialer til beskyttelse af børn (Røde Kors’ landskontor og Ungdommens Røde Kors)
  • Indgå i Udlændingestyrelsens visitationsudvalgsmøde for omsorgspladser
  • Afholde fællesmøder for socialkoordinatorerne og erfa-møder for socialkoordinatorer på tværs af operatører
  • Deltage i ansættelse og oplæring af socialkoordinatorer på centrene
  • Opdatere intranettets vidensdeling på socialområdet
  • Involvering i overgrebssager til sikring af hensigtsmæssig opgavevaretagelse
  • Håndtere henvendelser/klager til Ankestyrelsen i sociale sager.
     

 

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver med gennemført relevant efteruddannelse og minimum 5 års erfaring fra socialt arbejde, arbejde med flygtninge eller interesseorganisationer og NGO’er. Erfaring med asylområdet og kendskab til asyllovgivningen, som danner en særlig ramme omkring det socialfaglige arbejde, vil være en styrke ift. funktionen. Derudover lægger vi vægt på, at:

  • Du er fagligt velfunderet og struktureret, og du kan lide at arbejde og handle selvstændigt med et højt ansvarsniveau
  • Du kan navigere professionelt og sikkert i mange forskellige miljøer og på forskellige niveauer
  • Du har gode evner som mødeleder, tovholder og koordinator 
  • Du kommunikerer overbevisende og formår at trænge igennem med dine budskaber
  • Du er en rutineret og kompetent formidler, både mundtligt og skriftligt, og du kan udtrykke dig skriftligt kort og præcist
  • Du trives i et miljø, som kræver fleksibilitet, og hvor tempoet kan skifte
  • Du har gode samarbejdsevner, og du formår at indgå i tværfagligt samarbejde og navigere mellem forskellige perspektiver
  • Du har en god interkulturel forståelse og lyst til at arbejde i en kontekst med høj diversitet
  • Du har administrativt flair og gode digitale færdigheder. 

 

Kort om os
Hos os får du et job i en spændende og dynamisk organisation med et humanitært værdigrundlag og mulighed for at gøre en forskel for mennesker i en svær livssituation. 

Vi har et stærkt fokus på faglighed, og du vil få gode muligheder for personlig udvikling og indgå i et stærkt fagligt fællesskab med kompetente og dedikerede kollegaer - både inden for det socialfaglige felt og på tværs af fagligheder.

Vi værner om vores arbejdsmiljø og har kontinuerligt fokus på at skabe og fastholde trivsel og arbejdsglæde – gennem blandt andet obligatorisk supervision for medarbejdergrupper med daglig beboerkontakt.

Røde Kors asylafdelings overordnede opgave er at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag med fremtidsperspektiv for asylansøgere i Danmark.   

 

Løn og ansættelsesvilkår: Organisationsaftale for socialrådgivere i staten
Arbejdstid: 34 timer ugentligt
Kørekort: Nødvendigt, da der vil forekomme en del kørsel ifm. opgavevaretagelsen
Tiltrædelse: 1. juni 2024 eller snarest herefter
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Attester: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skalfremvise en privat straffeattest 
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til Centerchef Kasper Koch på mail [email protected] 
Ansøgningsfrist: 25. april 2024 
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt løbende og senest i uge 18

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialkonsulent
Allerød
Socialkonsulent
Hovedstaden
Socialvæsen
Allerød
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Center for Job og Rådgivning

    Socialpædagog til Rådgivningshusets støtteteam

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    H. C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Transformervej 23, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Bagsværdvej 39, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Banestrøget 19, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job