1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Lejre
UDLØBET

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

Stabil hjælper søges til sød og aktiv kvinde – Odense SV

Deltid

Permanent

Åsvejen 36, 4330 Hvalsø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2557494
|
Indrykket for 34 dage siden

OMRÅDE:  5250 Odense SV

En i mit team har fået tilbudt hendes drømmejob, derfor stopper hun desværre hos mig.
Jeg søger derfor en personlig assistent til mit team i Bellinge, så hjælp mig med at finde den rette til jobbet og HUSK du er velkommen til at søge også selvom du har søgt hos mig før, da jeg må IKKE gemme gamle ansøgninger - og mit liv er levende så mit behov ændre og udvikler sig også. Det kan jo være det lige netop er dig jeg mangler i mit team, der hvor jeg er nu. Jeg har f.eks. også lavet helt ny vagtplan.

LIDT OM MIG:
Jeg er 40 år og har lidt forskellige udfordringer. Bl.a. et medfødt handicap (AMC) og sclerose, men jeg er en fighter og har et lyst sind - jeg rejser mig altid igen.

Jeg er aktiv med træning, og træner hver morgen og løber i Bellinge Runners, som er et løbefællesskab jeg selv har opstartet. Du behøver ikke selv træne, du skal bare være villig til at assistere mig. Jeg er et morgenmenneske, så arbejdsdagen starter kl 06.30. En stor del af min tid går med min dejlige hund Roxy, som er en Golden retriever. Er du vant til at omgås hunde er det et plus, samt skal du kunne lide at være ude i alt slags vejr, fordi mine assistenter cykler (har en cykel til rådighed) med på lufteturene.

Jeg går op i hvad jeg spiser, især fordi jeg ofte faster 16+ timer. I holder selvfølgelig de pauser I har brug for, men det betyder, at det er vigtigt, at du er habil i et køkken og kan lide at lave sunde og lækre retter - selvfølgelig i en dialog med mig. Ellers går noget af tiden med hundetræning, ridefysioterapi, alm fysioterapi, frivilligt arbejde ved Rødekors som Patienstøtte og Menneske Biblioteket.
Udover det prøver jeg også at få læst lidt, set Netflix ligesom så mange andre ses med venner og veninder osv. Nok egentlig meget af det samme som de fleste andre.

Kort info om mig:

  • Går op i genbrug og undgå madspild.
  • Tidligere verdensrekordholder i framerunning (1500 M. + 5000 M.).
  • Har gennemført et halvmarathon.
  • Rejst meget bla. Boet 1 år i Sydafrika.
  • Læst jura på SDU.
  • Et godt venne-netværk.
  • Inspireret af Wim Hof.
  • Bor i et rækkehus.

Jeg har er et glad og hjælpsomt team bestående af 4 assistenter. Her er et par udtagelser fra en tidligere og en nuværende hjælper.

Charlotte (tidligere ansat):
“Jeg vil med glæde give en varm anbefaling til Rie og på alle måder sige go’ for at arbejde for hende og i hendes team. Rie er sød og omsorgsfuld og går meget op i, at hendes hjælpere er glade og har det godt. Hun er meget aktiv og man er derfor i gang meget af tiden, men uden overlast på nogle måder. Der er plads til både pauser og pusterum og så er Rie rigtig god til at lytte på vores behov som hjælpere.”

Udtalelse fra Mia fra teamet:
“Rie er en god arbejdsleder, sød og empatisk. Vi holder en respektfuld tone og vi hjælper alle sammen hinanden, når der er brug for det.” 

JOBBESKRIVELSE:
Stillingen er gennemsnitligt 28 timer i ugen (gennemsnitlig en til to vagter i ugen) - det er ikke 24 timers vagter, men lange vagter, min erfaringen er, at det desværre kan være problematisk for småbørnsfamilier/delebørnsfamilier at få det til at hænge sammen. Vagterne ligger i et fast 4. ugers vagtrul. Du skal arbejde hver 2. weekend (helligdagsarbejde vil forekomme).

Jeg har brug for hjælp til personlig pleje og du skal fungere som mine arme og ben og have respekt- og forståelse for at arbejde i mit private hjem. Det er ikke nødvendigt at du har arbejdet som personlig assistent før.
Jeg går op i mit hjem er rent og pænt. Kørekort påkrævet da jeg har bil med manuelt gear - Ford transit custom. Busforbindelsen er desværre dårlig til mit hjem, så det er nødvendigt at du har bil.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Tåle hund
  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Deltid 28 timer i ugen
  • Sidste frist for ansøgning: 10.04.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 137,65 kr.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: [email protected] - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: [email protected] eller på telefon: 71 997 370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200173

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Personlig assistent
Sjælland
Personlig assistent
Lejre
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Lejre

Andre job der minder om dette

    BPA Support ApS

    Thea mangler en ny deltidshjælper til sit team

    Deltid

    4070 Kirke Hyllinge, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Tornbrinken 2, 4450 Jyderup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Om stillingen Som PA for Maria Friis, har du et tæt og fortroligt samarbejde med hende og den øverste ledelse i vores organisation, bl.a. i forhold til opfølgning og styring af opgaver og projekter. D... Læs mere
    Opholdsstedet Tornbrinken

    Fuldtid

    Risbyholmvej 3, 4622 Havdrup, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Solrød Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Da en af vores unge dygtige sagsbehandlere har fået job i vores udførerenhed, søger vi en ny sagsbehandler - socialrådgiver eller socialformidler - til det specialiserede voksenområde i Solrød Kommune... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
Søg efter andre job