1. Alle Job
  2. IT
  3. Ringsted

Infrastruktur, Asset Management

Strategisk asset manager – sæt dit præg på fremtidens asset management i Banedanmark

Fuldtid

Permanent

Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2581151
|
Indrykket for 14 dage siden

Er du lige som os interesseret i asset management, og vil du være en del af et ambitiøst og strategisk udviklingsteam, der står for at Banedanmark bliver certificeret til ISO 55000? Så er du vores nye kollega i Banedanmarks strategiske asset management.  

Banedanmark har placeret asset management centralt i vores fælles strategi og har sat som milepæl at blive ISO 55001-certificeret senest i 2027. Du skal i samarbejde med resten af teamet bidrage til at vi lykkes. Vi har mange tiltag på paletten, når vi på tværs af hele organisationen skal tænke asset management ind i vores beslutningsprocesser m.m., og du vil få stor indflydelse på, hvordan fremtiden skal formes for arbejdet.   
 

Centralt placeret forandringsmotor 

Du bliver en del af sektionen Strategisk asset management, der i tværgående projektsamarbejder og med en høj grad af selvstyring har ansvar for at opbygge asset management-systemet i Banedanmark. Vi er forankret i divisionen Infrastruktur, der har ansvar for drift og vedligeholdelse af jernbanens infrastruktur. 

Vi arbejder på første version af AM-planer for operative assets og her bliver du en central spiller, der skal sikre, at vi kommer i mål med AM-planer på alle asset-klasser. For at lykkes skal du kunne binde den tekniske organisations praktiske viden og datagrundlag sammen med et stigende fokus på livscyklus-økonomi, risikostyring og strategiske målsætninger.  

Asset management skal styrke Banedanmarks evne til at træffe databaserede beslutninger på vores aktiver og understøtte et skifte til tilstandsbaserede vedligeholdelsesstrategier på aktiverne. Derfor fokuserer vi på at inddrage digitale data i alle planlægnings- og beslutningsprocesser, både fra eksisterende datasystemer og ved at etablere nye datasystemer.  

 

Interesse for asset management og lyst til mere 

Du kan være gået mange veje ind i asset management og din baggrund er ikke altafgørende; din nysgerrighed og vilje til at tænke tværfagligt er vigtigere end dine erfaringsår. Måske har du drevet et forretningsudviklingsprojekt til at facilitere gode livscyklus-beslutninger. Måske har du en teknisk baggrund og har lavet vedligeholdelsesplaner og strategier, der hænger sammen med organisationens mål. Eller måske har du udviklet værktøjer og modeller til at forecaste økonomisk optimale livscyklusstrategier. På vores ønskeseddel over, hvad du har med dig står: 

  • Du har analytiske evner i relation til databearbejdning, mønstergenkendelse og systemforståelse. 

  • Du er en problemløser på både tekniske og organisatoriske dilemmaer.  

  • Du kan anvende asset management-kodeks om balance mellem ydelse–risiko–omkostninger i alle sammenhænge, også på dine egne opgaver.  
     

Du har kendskab til et eller flere af følgende områder:   

  • Teknisk forståelse af infrastruktur samt livscyklusperspektiv på assets. 

  • Økonomisk forståelse af bl.a. NPV, TCO og konsekvensberegninger. 

  • At bringe dataanalyse til anvendelse i planlægnings- og beslutningsprocesser. 

  • Risikovurderinger og risikostyring. 
     

Og det måske allervigtigste: 

  • Du har et stort drive, der kan køre resultater i hus i tæt dialog med interessenter. 

  • Du planlægger, kommunikerer og involverer dine interessenter. 

  • Du er glad for at lære fra dig og samarbejder på tværs af Banedanmark.  
     

Dit nye arbejdsfællesskab  

Som medarbejder hos os, får du en arbejdsplads med sundhedstilbud, betalt frokostpause og med fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv. Du strukturerer selv din arbejdsdag, under hensyn til samarbejdet med dine kollegaer, og der er god mulighed for hjemmearbejde. 
 
Du bliver en del af en organisation, hvor faglighed og udvikling er i højsædet, hvor vi har store ambitioner og plads til humor og en uformel omgangstone. 

 

Sektionen er under opbygning og består på nuværende tidspunkt af ca. 7 medarbejdere med forskellige stærke faglige kompetencer. Sammen med dine kollegaer får du en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende. Ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores ambitioner, og du er med til at omsætte vores ambitiøse strategi til konkrete aktiviteter. 

 

Strategisk asset management er hjemmehørende i Ringsted, men det vil også være muligt for dig at have arbejdssted i Fredericia eller Århus.  

 

Løn & ansættelsesvilkår  

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

 

Ansøgning og kontakt  

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Marie Breum på [email protected] eller på telefon 6126 2460. 

Send din ansøgning senest den 19. maj 2024. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.  

Vi forventer at afholde første samtaler løbende og anden samtaler i uge 24 og 25.  

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Sjælland
Analytiker
Ringsted
IT
Sjælland
IT
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Andel - Group Function Solutions

    Optimer og opsæt indkøbsprocesser som vores nye SAP S/4HANA P2P Applikationskonsulent

    Fuldtid

    Ringsted

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ærtekildevej 1, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
Sjælland
Analytiker
Ringsted
IT
Sjælland
IT
Ringsted