1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Region Hovedstaden - Central Visitation

Sygeplejersker til Psykiatriens Center for Visitation og Diagnostik

Fuldtid

Permanent

Carl Nielsens Allé 15C, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Regionsgården
ID: 2561535
|
Indrykket for 27 dage siden

Center for Visitation og Diagnostik (CVD) er en af hovedkræfterne i regionens psykiatriske udredning og diagnostik, og vi udvider nu med to stillinger. Vi søger dig, der har solid klinisk psykiatrisk erfaring og som har interesse for udredning, diagnostik og visitation.

 

Om centret
Centret er en administrativ og klinisk afdeling, der modtager alle henvisninger til elektiv behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er ’hovedindgangen’ til det psykiatriske hospital i Region Hovedstaden.

Hovedopgaven i CVD er at vurdere, om patienten tilhører målgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri samt hvilken sygdom, der er tale om, dens sværhedsgrad og kompleksitet. Dette sker enten ved en vurdering af oplysningerne i henvisningen eller ved udredende samtaler i CVD. Samtalerne er af ca. 1 times varighed.

De udredende samtaler fylder mest i hverdagen, og du skal se tre patienter om dagen. Patienterne ses til én samtale, men kan kaldes ind til yderligere en samtale, hvis kompleksiteten er høj. Der er således ikke tale om patientforløb, men om fokuserede samtaler med nye patienter hver dag. Derudover skal du hver dag visitere på baggrund af henvisningerne, som kan komme fra praktiserende læger, speciallæger, fra psykiatriske afdelinger og fra andre hospitaler.

Alle hverdage er CVD bemandet med sygeplejersker, speciallæger og specialpsykologer og i både voksen- og børne- og ungdomspsykiatri. Derudover er der en stab af sekretærer samt en visitationskoordinator.

 

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver
Som sygeplejerske skal du foretage selvstændig administrativ og klinisk visitation, samt udredning og diagnostik af patienter. Dermed kommer du til at spille en afgørende rolle i forhold til at sikre, at den enkelte patient kommer i gang med den rette behandling og det rette sted. Din brede og dybe viden om psykopatologi bliver et hovedværktøj for dig.

 

Vi tilbyder
En meget dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med alle vores samarbejdspartnere både i primær og sekundær sektor - en unik mulighed for at præge udviklingen i Region Hovedstadens Psykiatri.

CVD er en levende og lærende arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig i takt med de stigende krav til sundhedsvæsenet. Vi arbejder intenst med at sikre og udvikle kvaliteten af både udredning, diagnostik og de kliniske beslutningsprocesser, samtidig med at vi fastholder fokus på den organisatoriske virkelighed, som vi er en del af.

 

Vi ønsker
En sygeplejerske med bredde i sin betydelige kliniske psykiatriske erfaring, og som har interesse for udredning, diagnostik og visitation. Du må meget gerne have specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

Desuden forudsættes gode samarbejdsevner og lyst til at lære om Region Hovedstadens Psykiatri fra centralt hold.

Du skal have mod på at arbejde selvstændigt og du tilbydes løbende supervision og vejledning af speciallæger og specialpsykologer.

Det skal ligge dig på sinde, at det er de rigtige patienter, der tilbydes behandling i hospitalspsykiatrien. Du synes, at det er vigtigt og spændende at bidrage til, at de mennesker, der har behov for vores hjælp, får denne hjælp – og at de mennesker, der har behov for et andet tilbud end hospitalspsykiatri får afklaret dette.

Vi sørger for, at du får den nødvendige undervisning til at kunne håndtere opgaverne.

 

Løn og vilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi ønsker, at du starter den 1. juni 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Center for Visitation og Diagnostik har åbent på hverdage. 

CVD er beliggende centralt på Østerbro - lige ved Svanemøllen Station, på det gamle Øresundshospital.

 

Spørgsmål og ansøgning
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden senest onsdag den 17. april 2024.  Ansøgninger vil blive vurderet løbende.

Der forventes at blive holdt ansættelsessamtaler mandag den 22. april 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Nadia Meinertz på tlf. 2370 8649 eller konstitueret enhedschef Mette Bertelsen Fredsgaard på tlf. 60133047

Læs og hør mere om Center for Visitation og Diagnostik her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Møllehuset

    Uddannet, engageret og fagligt stræk social- og sundhedsassistent/sygeplejerske, der tør skille sig ud og gøre en positiv forskel i fire teams i Møllehuset

    Fuldtid

    Edith Rodes Vej 11, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en engageret og initiativrig kollega, som har fokus på daglig koordinering og sikring af høj kvalitet i den leverede pleje. Som en dygtig generalist vil du have ansvaret for at implementere o... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Bartholinsgade 6, 1356 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Tranehavegård 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og søger du faglige og personlige udfordringer samt mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling? Så har vi en spændende stilling til dig som ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job