1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København
UDLØBET

ServiceNow, Test og IT-drift

Udviklingskonsulent som kan bygge bro mellem vores projekter og drift på Københavns Kommunes serviceplatform

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2564918
|
Indrykket for 26 dage siden

Vil du hjælpe os med at binde vores projekter og drift bedre sammen, så vi sikrer, at vores nye løsninger bliver godt forankret? Har du blik for, hvordan vi løbende kan arbejde smartere? Og kan du forstå og kommunikere tekniske løsninger til brugere, som ikke selv er tekniske?

Så er jobbet som udviklingskonsulent i Koncernservice måske noget for dig.

Som udviklingskonsulent hos os får du 12 nære kolleger, som arbejder med at drifte, konfigurere og udvikle vores serviceplatform. Vi indgår i et større kontor, hvor vi sammen udvikler og automatiserer processer til kommunens ansatte, og vi spiller ind i forskellige udviklingsprojekter af både processuel og teknisk karakter. Du får derfor hurtigt en bred kontaktflade, hvor du dagligt vil være i dialog med kolleger fra andre dele af vores organisation, fx projektledere, proceskonsulenter og vejledere eller sagsbehandlere.

Hvordan ser din hverdag ud hos os?
Vi tør godt love, at ikke to dage bliver ens. Du bliver en del af kontor for Automatisering og Udvikling, som har fokus på at levere optimerede og brugervenlige administrative services til vores kolleger i hele Københavns Kommune.

Vi har løbende projekter og processer, som bliver udviklet til vores serviceplatform, og som efterfølgende skal vedligeholdes af dine kolleger i teamet. Her spiller du en nøglerolle! En af dine opgaver bliver at sikre en smidig overlevering af løsningerne til drift. På den måde bidrager du til, at dine kolleger har den nødvendige viden til at drifte løsningerne − og til at vores brugere kan blive godt hjulpet.

I teamet er vi i gang med at øve os på at arbejde mere agilt, så vi hurtigere kan levere værdi ud til vores brugere − og samtidig arbejde smartere og mere effektivt. Det betyder, at vi er optagede af, hvordan vi kan sikre, at vores samarbejde internt i teamet og ud mod vores kolleger kører så godt som muligt. Vi har allerede taget hul på det og gjort os vores første erfaringer, men her håber vi også, at du har lyst til at hjælpe os i vores egen udvikling.

Hvem er du?
Hvis du er en holdspiller, som gerne vil bringe din faglighed og dine metoder i spil, vil du trives hos os.

Det er en fordel, hvis du:

  • er nysgerrig, har gåpåmod og lyst til at lære nyt
  • har arbejdet med digitalisering og it-projekter
  • kommunikerer med blik for din målgruppe og kan samarbejde på tværs af fagligheder
  • er dygtig til at forstå og kommunikere tekniske løsninger til brugere, som ikke selv er tekniske
  • er drevet af at være en del af en professionel organisation og gøre en positiv forskel for de mange mennesker, som bruger vores services
  • har erfaring med at arbejde inden for det agile rammeværk
  • kan løbe selvstændigt med opgaver og inddrage andre ressourcer efter behov

Du har en relevant videregående uddannelse og gerne erfaring med forandringsledelse, forretningsudvikling og brugerkommunikation.

Hvad får du hos os?
Vi tilbyder et job, hvor du får:

  • mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel for vores brugere
  • kolleger og ledere, som har fokus på det gode samarbejde og på at lykkes i fællesskab
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er ambitiøse på vores faglighed og opgaveløsning
  • afvekslende opgaver og mulighed for indflydelse
  • mulighed for kurser og kompetenceudvikling i jobbet
  • fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • aktivitetsbaseret indretning med plads til både samarbejde og fordybelse
  • en beliggenhed tæt på offentlig transport (Fuglebakken S-togsstation)

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingen er i udgangspunktet fuldtid, men deltid er en mulighed.

Er du nysgerrig på at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Carl Kristian Andersen på 2031 8351, hvis du har spørgsmål.

Husk at uploade dine eksamenspapirer med karakterer sammen med din ansøgning og CV. Har du en kandidat, skal du også uploade papirer fra din bacheloruddannelse.

Søg via linket senest onsdag den 24. april 2024
Vi gør brug af to samtalerunder. Til anden samtale beder vi dig løse en case. Første runde af samtaler afholdes i starten af maj.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
København
Udviklingskonsulent
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Center for Unge og Midlertidige Botilbud

    Udviklingskonsulent til Center for Unge og Midlertidige botilbud i Socialforvaltningen, Københavns kommune

    Fuldtid

    Sundbygårdsvej 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Har du strategisk forståelse, er samarbejdsorienteret, har erfaring fra det socialpsykiatriske område og vil være med at kvalificere udviklingen i Center for Unge og Midlertidige botilbud. Så har vi s... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1790 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    FOA søger en engageret forretningskonsulent, der vil være med til at drive den digitale udvikling af vores a-kasse og levere løsninger, der gør en forskel for medlemmerne. IT og digitalisering er en v... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde
    Nyt job

    Fuldtid

    Store Kongensgade 25, 1264 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Nordre Frihavnsgade 28, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job