1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Bispebjerg Hospital

Vi mangler en kollega til vores fantastiske team af sygeplejersker på Akut Mavetarm Kirurgisk Sengeafsnit K5 – er det dig?

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2577352
|
Indrykket for 29 dage siden
På Akut Mavetarm Kirurgisk Sengeafsnit K5 er vi en personalegruppe, der spænder bredt både i forhold til erfaring og alder. Vi har et fællesskab, der bygger på en positiv holdånd og et trygt arbejdsmiljø, hvor man kan spørge om alt.
Vi elsker vores speciale og kan godt lide at gå på arbejde. Og det kan mærkes helt ind på patientstuerne!
Vores sengeafsnit er et godt sted at begynde din sygeplejekarriere, da du får en bred grundlæggende sygeplejeerfaring med masser af instrumentel sygepleje. Men vi tager udgangspunkt i dine kompetencer og ønsker, og opfordrer dig derfor til at søge, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring.


Du får ansvar men står aldrig alene!
Vores sygepleje tager udgangspunkt i primærpleje, det vil sige, at vi forsøger at bevare kontinuiteten i patientforløbene til fordel for både patienter og sygeplejersker. Som kontaktsygeplejerske har du ansvaret for det enkelte patientforløb – men du kommer aldrig til at stå alene! Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt og arbejder tæt sammen med vores kirurger.
Vores patienter bliver indlagt akut med f.eks. blødende mavesår, akut pankreatitis, divertikulit, tarmslyng, lever- og galdevejsproblematikker. Derudover har vi patienter i udrednings- og pallierende kræft forløb.
Hos os får du erfaring med både korte og længerevarende akutte patientforløb. Vi er desuden i gang med et projekt for vores palliative patienter med fokus på den bedste behandling og pleje.


Du får en rolig start i et trygt læringsmiljø
På akut mavetarm kirurgisk sengeafsnit går vi ikke på kompromis med vores læringsmiljø. For at vi alle kan gå trygge på arbejde, er det vigtigt, at der er rum og plads til at kunne spørge hinanden om alt.
Dit introduktionsforløb strækker sig over 8 uger. Her er du uden for normering og passer patienter med vores sygeplejersker med klinisk specialfunktion Trine og Lin. Herefter justerer vi dit forløb, så det passer til netop dig. Som ny vil du altid være i vagter med erfarne kollegaer.
Vi arbejder med læring ud fra et kompetenceprogram, så du - uanset om du er helt ny eller har erfaring - kan få masser af tilpassede udfordringer! På sigt vil du få den kirurgiske efteruddannelse.


Du vil passe rigtig godt ind hos os, hvis du:

· er en sygeplejerske, der brænder for at sikre god behandling og pleje, samtidig med du gør en forskel for patienterne.

· har det godt med en uforudsigelig arbejdsdag og et højt patient flow

· er nysgerrig, og er ikke bange for at spørge, når du er i tvivl.

· trives på en arbejdsplads, hvor man har øje for hinanden, og altid hjælper hinanden.



Arbejdstid og vagter – vi er åbne for dine ønsker og behov!
Du vil have indflydelse på din vagtplan, og vores vagtplanlægger har stort fokus på at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Stillingens timeantal aftaler vi til jobsamtalen. Vi er meget åbne for dine behov.
Stillingen er i blandede vagter. Du vil have aften- eller nattevagt ca. 8 gange om måneden. Hos os er det muligt at ønske toholdsskift, og du kommer kun til at arbejde hver 3. eller 4. weekend.
Vores weekender er opnormeret, så de ligner hverdagene mere. Baggrunden for det er, at vores patienter har behov for samme gode pleje alle ugens 7 dage.



Vi glæder os til at høre fra dig
Du er meget velkommen til at kontakte konst. oversygeplejerske Kristine Eslund Rasmussen og kigge forbi til en kop kaffe. Du kan kontakte hende på tlf.: 21835998 eller mail: [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Den skal være sendt til os senest d. 20-05-24 via linket. Vi holder løbende samtaler, hvor vi også aftaler, hvornår du kan starte.

Hvis du gerne vil have et indblik i hverdagen på K5, kan du følge med på Instagram ”K5_Bispebjerg”: www.instagram.com/k5_bispebjerg/ . Du kan også følge afdelingens instagramprofil på https://www.instagram.com/k_paa_bjerget og på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/afdelingkbbh/?viewAsMember=true



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Linde Allé

    Sygeplejerske som socialfaglig medarbejder til det nye botilbud Linde Allé

    Fuldtid

    Linde Allé 40, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger engageret og dedikeret sygeplejerske som socialfaglig medarbejder til Københavns Kommunes nye § 107 botilbud, for borgere i alderen 18-35 år. Opgaven er at være med til at opbygge et nyt tilb... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Henrik Pontoppidans Vej 2, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Genopslag Har du lyst til at indgå i et stærkt tværfagligt team med specialviden og indsatser til mennesker med demens i den tidlige fase og deres pårørende? Vi søger en demenskoordinator med interess... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job