1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Assens
UDLØBET

Assens Kommune - PPR og Sundhedsfremme

Administrativ medarbejder til PPR i Assens Kommune

Deltid

Permanent

Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

SE PÅ KORT
Assens Rådhus
ID: 2569611
|
Indrykket for 19 dage siden
Mestrer du at holde mange bolde i luften, og er dine formidlingsevner i top? Trives du i en varieret arbejdsdag med en god blanding af både planlagte og uforudsete opgaver og stor selvstændighed i arbejdet? Og vil du være en del af et arbejdsmiljø med højt til loftet og skønne kolleger? Så har vi en rigtig spændende stilling til dig!

PPR i Assens Kommune søger en administrativ medarbejder, der skal være kollegers højre hånd og varetage en stribe af forskellige opgaver – primært inden for det administrative.

Hvem er vi

PPR er en del af afdelingen PPR og Sundhedsfremme, der også omfatter Sundhedsplejen, Det ergo- og fysioterapeutiske Børneteam, Sundhedskonsulenter og Tandplejen.

PPR og Sundhedsfremme hører under området Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune.

PPR har hjemme i åbent kontorlandskab på rådhuset i Assens, og dine kolleger i PPR bliver ni psykologer, fire tale-hørekonsulenter, tre specialpædagogiske vejledere, en specialpædagogisk konsulent, to børne-og familie-psykologer, en sekretær og en chef.

PPR arbejder bredt i organisationen og har samarbejdspartnere, snitflader og indsatser i mange retninger og hen over kommunegrænsen.

Vi tilbyder en stilling med spændende og varierende opgaver, stor selvstændighed i arbejdet og mange kontaktflader. Du er selv med til at planlægge og strukturere dine opgaver og din tid, og du er i tæt samarbejde med sekretær, specialpædagogisk konsulent og chef vedr. opgaver og udvikling og planlægning af arbejdsdagens indhold.

Hvem er du

  • Du kommer med godt humør og god ro i travl hverdag.
  • Du har administrativ erfaring.
  • Du har gode formidlingsevner og arbejder struktureret og systematisk.
  • Du er åben overfor udvikling af dit arbejdsområde, da PPR aldrig står stille og er i spændende forandringsprocesser.
  • Du kan formulere dig sikkert og tydeligt på skrift og i tale.
  • Du har evt. kendskab til dagtilbuds- og/eller skoleområdet.

Om jobbet

Stillingen som administrativ medarbejder er ikke fuldt ud rammesat, da nogle arbejdsopgaver vil blive formet efter dine kompetencer og baggrund for at søge hos os.

Men – opgaverne er lige nu bl.a. at varetage følgende administrative opgaver:

  • Partshøringer og afgørelser i.f.t. visiterede tilbud
  • Klagebehandlinger
  • Aktindsigter
  • Journaliseringer
  • Opgørelser, oversigter, skemaer, statistikker o.lign. i forhold til sager, indsatser, indstillinger til PPR m.m
  • Skriftlig tovholder, eks. procedurebeskrivelser (visitationsgrundlag, arbejdsgange, pjecer og informationsfoldere m.m.)

Og flere spændende opgaver, der udvikler sig hen ad vejen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer med tiltrædelse snarest muligt og gerne senest  den 1. juni 2024.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted. 

Vil du vide mere

Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Lone Boas på tlf. 51 17 21 33.

Ansøgningsfristen er den 24. april 2024, og ansættelsessamtaler afholdes den 29. april 2024 på rådhuset i Assens.

Vi glæder os til at møde dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Syddanmark
Administrativ medarbejder
Assens
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Assens

Andre job der minder om dette

    Assens Rådhus

    Assens Kommune

    Administrativ stærk sekretær for direktøren i By, Land og Kultur

    Fuldtid

    Rådhus Allé 5, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en dygtig sekretær og koordinator, som vil trives med at lave dagsordener, tage referater, servicere, udføre ad hoc opgaver og møde gæster med et smil? Formår du at tænke tre skridt frem og sørg... Læs mere
    Assens Rådhus

    Deltid

    Østergade 11, 5492 Vissenbjerg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Assens Rådhus

    Deltid

    329 24, 5560 Aarup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du en baggrund inden for undervisning eller pædagogik? Brænder du både for at koordinere og udvikle tilbud til unge samt for pædagogisk sparring og tilsyn? Så er vi måske din nye arbejdsplads, og ... Læs mere
    Assens Rådhus

    Fuldtid

    Mandelalleen 6, 5610 Assens, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid

    Strandvej 115, 5762 Vester Skerninge, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job