1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

I Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet søger vi en sekretær til vores svangreambulatorie, 32-37 t/u.

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2558496
|
Indrykket for 34 dage siden
Juliane Marie Centret

Er du vores nye sekretær i Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet? Kunne du tænke dig at arbejde med gravide, fødende og barslende? Trives du med tværfagligt samarbejde og varierende arbejdsopgaver? Er du glad for en bred opgaveportefølje og har lyst til at tage ansvar? Så håber vi på at høre fra dig!

Om Afdelingen
Obstetrisk Klinik er en del af Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet. Rigshospitalet varetager 25 % af Region Hovedstadens fødsler, hvilket svarer til ca. 5.500 fødsler om året. Foruden ukomplicerede fødsler, varetager vi behandling, rådgivning, pleje og fødselsbetjening af en række højtspecialiserede funktioner. Vores højtspecialiserede funktioner dækker blandt andet diabetes, hjertesygdom, immuniserede og ekstremt for tidlig fødte, ligesom vi har et afsnit for psykisk sårbare gravide.

Vi er en nyligt fusioneret afdeling med Afdelingerne for Gynækologi og Fertilitet. Afdelingerne er alle kendetegnet ved et højt fagligt niveau, kompetente medarbejdere og fokus på patienterne. Der er vægt på det tværfaglige samarbejde både på de enkelte afsnit og afdelingerne imellem, hvilket der også fremadrettet vil være i fokus.

Obstetrisk Klinik ser endvidere ind i en proces mod det nye Mary’s Hospital, hvilket vi er planlagt at flytte til omkring sommeren 2026.

Om stillingen
Vi søger en lægefaglig sekretær til vores kontorafsnit for svangreomsorgen. Kontorafsnittet er placeret på etagen over fødegangen og består udelukkende af kontorer for læger, jordemødre og sekretærer. Du vil derfor ikke have ansigt-til-ansigt kontakt med vores patienter til hverdag.

Som sekretær i Obstetrisk Klinik vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Besvare den daglige telefontid
  • Booke jordemoder- og lægetider
  • Visitation af alle ny-henviste
  • Betjening af diverse arbejdslister i SP
  • En masse spændende ad.hoc-opgaver
Vi kan tilbyde:

  • Et spændende speciale på Danmarks mest komplekse fødested
  • Et velfungerende og inspirerende tværfagligt samarbejde
  • Gode kollegaer
  • Varierende arbejdsopgaver
Sekretærgruppen
Du vil blive del af en gruppe på ca. 12 sekretærer. Sekretærerne i Obstetrisk Klinik er fordelt mellem forskellige afsnit og fysiske lokationer. Du vil derfor opleve, at du har kollegaer, du ser dagligt, og kollegaer, der sidder andet steds. Til trods for den fysiske spredning er der et tæt samarbejde på tværs.

Arbejdstid
Vi søger en sekretær, som kan arbejde 32-37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil ligge i dagstid mandag til fredag.

Om dig
Vi søger en sekretær, som:

  • Er åben og kommunikativ
  • Er initiativrig
  • Har gode samarbejdsevner og mod på selvstændig opgaveløsning
  • Er løsningsorienteret og fleksibel ift. opgaveløsning
  • Har fokus på godt tværfagligt samarbejde
  • Har gode kommunikationsevner samt er sød, imødekommende og tålmodig i kontakten med vores patienter
Endvidere håber vi, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Erfaring med SP
  • Kendskab til IT på brugerniveau
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte chefjordemoder Trine Lind for yderligere information om stillingen:

E-mail: [email protected], telefon: 22 63 67 64.

Frist og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: fredag den 19/4 kl. 24.00.

Samtaler forventes afholdt: onsdag den 24/4 kl. 9-14.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du søger stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
København
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg

    Vi søger en sekretærkollega til vores døgnafsnit for unge i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Bispebjerg

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job