1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Ballerup
UDLØBET

Ballerup Kommune

Juridisk konsulent til Politisk Sekretariat i Ballerup Kommune

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune Rådhuset
ID: 2543407
|
Indrykket for 46 dage siden

Er du interesseret i generel juridisk rådgivning i en ambitiøs kommune med en klar retning? Motiveres du af at være tæt på det politiske niveau? Vil du være med til at yde juridisk support til kollegaer på tværs af kommunens afdelinger? Ønsker du at have en alsidig og fagligt udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at fordybe dig i områder, som du finder spændende? 

Så er stillingen som juridisk konsulent i Ballerup Kommune noget for dig. 

Team Jura er kommunens centrale juridiske enhed, og vores opgave er at understøtte den politiske ledelse, de politiske udvalg, direktionen, ledere og medarbejdere. Vi arbejder både med dag-til-dag opgaver og løbende rådgivning i større sager. Vores hverdag varierer både i forhold til antallet af opgaver og kompleksiteten i selve opgaverne. Vi gør derfor en dyd ud af intern sparring samt åbenhed omkring opgaver, så vi bedst muligt kan hjælpe hinanden.

Vores fornemmeste opgave er at sikre, at vores kolleger og politikere får de bedste betingelser for at lykkes, og at de med korrekt og løsningsorienteret rådgivning kan levere den bedste service til borgerne i Ballerup Kommune. 

Dine vigtigste opgaver

  • Generel juridisk rådgivning inden for en bred vifte af faglige områder:
    • Styrelsesretlige spørgsmål fra politikerne og direktionen
    • Ombudsmandssager og tværgående aktindsigter fra pressen
  • Undervisning af kommunens medarbejdere inden for forvaltningsret og offentligretlige emner.
  • Juridiske spørgsmål på kommunens fagområder, herunder
    • Socialret
    • Sundhedsret
    • Dagtilbuds- og skoleområdet
    • Miljø-, bygge- og planret
    • Byudvikling og køb og salg
  • Der vil i perioder forekomme sagsbehandling i regi af Husleje- og beboerklagenævn
  • Betjening af det politiske niveau og direktion, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger.

Vi tager fælles ansvar for teamets opgaver og opgaver fordeles efter interesse og erfaring.

Dine kompetencer

  • Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. Du kan både have meget eller lidt erfaring, men kan også komme i betragtning, hvis du er nyuddannet og har interesse for juridisk rådgivning.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Du trives i en hverdag med varierende opgaver i samarbejde med mange faggrupper og fagligheder
  • Du trives i en hverdag tæt på det politiske niveau og med at oversætte svært tilgængeligt stof til et sprog som alle kan forstå.
  • Du er villig til at arbejde med, og opbygge viden indenfor, områder du ikke før har arbejdet med, og du har et udpræget servicegen
  • Du har gode kommunikationsevner og formidler dine budskaber klart og enkelt, både i skrift og tale 
  • Du er vedholdende, handlekraftig og løsningsorienteret
  • Du arbejder systematisk og struktureret, selvstændig, med blik for helheden og teamets samlede opgave
  • Du er en god kollega, der tager ansvar for, at Jura er et samlet team, hvor vi understøtter hinanden i opgaveløsningen, og hvor vi sammen bidrager til et godt arbejdsmiljø. 

Det får du hos os 
Hos os får du mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige grene af juraen. Du får mulighed for at kunne gå mere i dybden på områder, der interesserer dig.

Du bliver en del af et erfarent team, hvor vi vægter faglig sparring højt og tager fælles ansvar for teamets samlede opgaveportefølje. Er du nyuddannet, er der ikke forventning om, at du er selvkørende fra første dag. Dine opgaver vil være i samarbejde med en kollega og altid med løbende intern sparring. Alt efter erfaringsniveau og interesse vil der være mulighed for selvstændigt at drive større opgaver, som ofte går på tværs af organisationen.

Du bliver en del af en kommune hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget en klar vision, og som i stor udstrækning samarbejder om at finde gode fælles løsninger for kommunen.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsdag, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger dine opgaver og din arbejdstid. Frokostpausen er betalt, og her kan du nyde, at vi har en fantastisk kantine, hvor du kan købe mad med hjem. Vi har også personale- idræts- og kunstforeninger, du kan blive medlem af, og det er nemt at komme hertil. Der er S-tog til Ballerup Station, der er god plads på supercykelstien, og du kan parkere gratis ved rådhuset. 

Hvem er vi
Jura er placeret i Politisk Sekretariat, som ud over Jura består af Kommunikation, Erhverv, et Konsulentteam samt Sekretariatet.

Du bliver en del af et team på fire. Foruden dig består teamet af en teamleder, en generel juridisk konsulent og en jurist, der sekretariatsbetjener det fælleskommunale Husleje- og Beboerklagenævn for Ballerup og Furesø Kommuner. 

Politisk Sekretariat er en del af Center for Politik og Organisation, som ud over Politisk Sekretariat består af afsnittene Digitalisering, HR og Organisationsudvikling samt Stadsarkivet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte juridisk konsulent Lars Juul Hansen på telefon 4175 0280 eller teamleder Mick Fürst Nielsen på telefon 4175 0279.

Du kan også læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024 eller hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi forventer at holde 1. og 2. runde samtaler den 17. april og 22. april 2024.

Ansøgningsfrist: den 11. april 2024 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Juridisk konsulent
Ballerup
Juridisk konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    SCANPEOPLE ApS

    ScanPeople søger Sekretær til Supportfunktion for LiqTech CEO

    Deltid

    Industriparken 22, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Drømmer du om en stilling i et dynamisk, udviklende og fagligt stærkt team? Så læs med, for vi søger to nye terapeuter til vores team. Vi opnormerer vores team med en terapeut og har samtidig en ledig... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Brydehusvej 32, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job