1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Roskilde
UDLØBET

HIMMELEV MENIGHEDSRÅD

Kirke- og kulturmedarbejder til Himmelev Sogn

Deltid

Tidsbegrænset

Fynsvej 69, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2552632
|
Indrykket for 39 dage siden

Fulde huse og luft under vingerne – kom og vær med

Vi har stor søgning til kirkens aktiviteter. Derfor vil vi gerne styrke indsatsen over for sognets 10.000 folkekirkemedlemmer ved at ansætte en kirke- og kulturmedarbejder i en nyoprettet stilling.

Stillingen er en 3-årig projektstilling på deltid – 21 timer pr. uge.

Stillingen kan eventuelt besættes som to deltidsstillinger med fokus på henholdsvis undervisning og kommunikation.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:

  • varetage undervisningen af minikonfirmander og konfirmander i samarbejde med sognets præster
  • stå for kirkens kommunikation via hjemmesiden, sociale medier, plakater, nyhedsbreve m.m.
  • deltage i planlægningen og udførelsen af aktiviteter og arrangementer og herigennem være brobygger til børnefamilierne i samarbejde med sognets præster
  • bistå ved gudstjenester og kirkelige handlinger som kirketjener hver 4. weekend - samt afløse kirketjenerne ifm. ferie og sygdom.

Vi vil meget gerne høre fra dig, selv om du ikke kan se dig selv i alle de beskrevne opgaver.

 

Vi foretrækker en person, som

  • har dokumenteret erfaring med undervisning
  • har erfaring med kirkens liv og en glæde ved at formidle det kristne budskab
  • er udadvendt og møder mennesker med smil og overskud
  • kan arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt og fungere godt i samarbejde med andre
  • har gode kommunikative evner
  • har erfaring med anvendelsen af sociale medier
  • har gennemført relevant uddannelse som kirke- og kulturmedarbejder eller tilsvarende - eller er villig til at gennemføre det obligatoriske 6-ugers uddannelsesforløb indenfor 2 år fra ansættelsens start (læs evt. mere her: https://www.folkekirkenspersonale.dk/uddannelse/kirkeuddannelse/for-medarbejdere/kurser-og-uddannelser/kirke-og-kulturmedarbejder)

 

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og fleksibelt job på en aktiv og inspirerende arbejdsplads.
  • Et engageret arbejdsfællesskab omkring et højt aktivitetsniveau i en levende kirke.
  • Et velfungerende, positivt og uhøjtideligt samarbejde mellem ansatte, præster og menighedsråd.

Arbejdsstedet er Himmelev Sogn, der består af Himmelev Kirke, Sognegården i Himmelev og Trekroner Kirke. Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, da en del af arbejdet er placeret i aftentimerne. Der må påregnes arbejdstid placeret hver 4. weekend og derudover i et begrænset omfang i weekender.

Arbejdstiden på 21 timer er et gennemsnitligt timeantal pr. uge over kalenderåret. Fra medio august til medio marts kan arbejdstiden være højere, idet vi underviser vores mange konfirmander og minikonfirmander i denne periode.

Ansættelsen vil ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 303.862,63 kr. – 402.618,10 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 319.056,22 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 31.773,20 kr. (nutidskroner). Dertil ydes OK tillæg på 882,59 kr. (nutidskroner)

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 319.056,22 kr. – 455.793,94 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 334.248,66 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 33.384,87 kr. (nutidskroner). Dertil ydes OK tillæg på 927,36 kr. (nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og fagforeningen ”Kirkekultur.nu” Der er 3 måneders prøvetid og der indhentes referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Du kan læse mere om Himmelev Sogn, de ansatte og menighedsrådet samt om vores aktiviteter på www.himmelevsogn.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Marianne Juel Maagaard på mail [email protected] / telefon 46 36 19 29 eller adm. chef Søren Egemar Knudsen på mail [email protected] /telefon 46 36 19 29.

Skriftlig motiveret ansøgning samt CV og relevante bilag uploades her.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 15.04.2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.

***

Himmelev Sogn er beliggende i den nordlige del af Roskilde og dækker bydelene Veddelev, Himmelev og Trekroner. Der bor ca. 14.000 personer i sognet, hvoraf ca. 10.000 personer er medlem af Folkekirken.

Vi er 14 personer ansat. Hertil kommer 5 præster, hvoraf den ene præst har funktion som studenterpræst.

Himmelev Kirke er en af landets ældste kirke fra ca. 1150 mens Trekroner Kirke er en af landets nyeste kirker fra 2019.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Formidler
Sjælland
Formidler
Roskilde
Marketing
Sjælland
Marketing
Roskilde

Andre job der minder om dette

    ZAFEHOUZE

    Unleash Your Digital Wizardry: Join Us as an Organic Marketing Maestro!

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    Vestre Kirkevej 13-19, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job