1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Koncernregnskabschef til den samlede regnskabsaflæggelse på Børne– og Undervisningsministeriets område

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2565090
|
Indrykket for 25 dage siden
Har du en solid regnskabserfaring, og vil du være med til at sætte retning for Børne- og Undervisningsministeriets samlede regnskabsaflæggelse? Vi søger en skarp og ambitiøs koncernregnskabschef, som kan tage et stort selvstændigt ansvar for Børne- og Undervisningsministeriets samlede regnskabsaflæggelse med blik for både drift og udvikling.



Dine arbejdsopgaver

Som koncernregnskabschef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er dine primære arbejdsopgaver:

  • at være overordnet ankerperson på alle regnskabsopgaver i Børne- og Undervisningsministeriets departement, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring
  • at være teamleder for regnskabsmedarbejderne i kontor for Koncernregnskab og Puljer og støtte disse i håndtering af alle typer af regnskabsspørgsmål
  • at være overordnet ansvarlig for alle regnskabs- og bogholderiprocesser, herunder regnskabsmæssige it-brugeropsætninger og systemimplementeringer
  • at være tovholder på alle faste månedlige regnskabsopgaver, herunder intern regnskabsmæssig rapportering, afstemninger og regnskabserklæringer
  • at selvstændigt styre og gennemføre regnskabsmæssige årsafslutninger på økonomisk meget væsentlige omkostnings- og udgiftsbaserede regnskabsområder, herunder bl.a. ministeriets tilskudsområder på over 30 mia. kr.
  • at holde ministeriets regnskabsinstrukser og forskellige regnskabsmæssige vejledninger ajour
  • at bidrage til at sikre, at ministeriets interne finansielle kontrolmiljø vedligeholdes
  • at orientere om regnskabsmæssige spørgsmål på ministeriets intranet
  • at samarbejde med Statens Administration, Børne- og Undervisningsministeriets kontor for Koncernøkonomi og Rigsrevisionen om regnskabs- og revisionsmæssige spørgsmål.


Om dig

Vi leder efter en koncernregnskabschef, der har erfaring inden for statslige regnskabsopgaver, gerne suppleret med uddannelse/efteruddannelse inden for regnskab. Du kan fx være en erfaren kontoruddannet regnskabschef eller en faglig stærk og regnskabskyndig akademisk profil – fx cand.merc.aud., cand. polit., cand. scient. pol. eller lign.


Det er afgørende, at du har praktisk erfaring med gennemførsel af regnskabsopgaver og kan sikre høj kvalitet i alle aspekter af regnskabsarbejdet. Ligeledes skal du have stor viden om de statslige it-systemer, som understøtter regnskabet og regnskabsaflæggelsen (SKS, Navision Stat, Rejs Ud, IndFak mv.). Vi forventer desuden, at du har stærke relationelle kompetencer og lyst til – og meget gerne forudgående erfaring med – god og nærværende personaleledelse.


Om os

Du bliver ansat i kontor for Koncernregnskab og Puljer hvor vi er ca. 20 medarbejdere, der arbejder med koncernregnskabsaflæggelse og puljetilskudsforvaltning. Vi arbejder teambaseret med vægt på samarbejde, ansvar og kvalitet.



Kontoret ledes af en kontorchef og koncernregnskabschefen.



Koncernregnskabsenheden består pt. af 8 medarbejdere fordelt på 2 teams; et bogholderteam og et regnskabsmæssigt controllerteam.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse eller tilsvarende efter gældende overenskomst for staten, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg alt efter erfaring og kompetencer.



Vi ønsker at besætte stillingen senest pr. 1. august 2024.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jacob Lentz på tlf. 40 74 40 15. Du kan læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk og om styrelsen på stukuvm.dk.



Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest søndag d. 5 maj 2024. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 19 og 2. samtaler i uge 20. Der vil evt. kunne blive gennemført test i forbindelse med besættelse af stillingen.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabschef
København
Regnskabschef
Hovedstaden
Koncernregnskabschef
København
Koncernregnskabschef
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PROSELECTION ApS

    Proselection ApS

    Struktureret og kompetent Regnskabschef med drive søges til Kantar

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 7 dage siden

    Beskrivelse Trives du med at tage ansvaret for regnskabsfunktionen og har du lyst til at være en del af en international virksomhed? Er du proaktiv og vil du gerne arbejde samarbejde på tværs af organ... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 17a, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Kastellet 30, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job