1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

IT-Universitetet i København

Regnskabschef søges til økonomiafdelingen på IT-Universitetet i København

Fuldtid

Permanent

Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2573969
|
Indrykket for 15 dage siden
Kunne du tænke dig et job, hvor din erfaring og ideer er med til at videreudvikle økonomifunktionen på IT-Universitetet? Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø tæt på direktionen med spændende karrieremuligheder og løbende efteruddannelse.


Som vores nye regnskabschef bliver du ansvarlig for den daglige drift af vores regnskab og bogholderi. Dine ansvarsområder bliver:

  • Støtte kollegaer i regnskabsfunktionen med de daglige opgaver
  • Planlægge og gennemføre periodeluk og regnskabsmæssig årsafslutning
  • Kvalitetssikring af revisionsmateriale og løbende kontakt til revisor
  • Momsindberetning, momssandsynliggørelse og bidrage med fortolkning af momsregler
  • Løbende vedligeholde skriftlige arbejdsgange
  • Løbende controlling af fællesomkostninger
  • Opgraderinger af økonomisystem i samarbejde med ekstern konsulent
  • Bidrage til fortsat automatisering af opgaver med Power Automate
Du bliver den primære faglige støtte vores regnskabsmedarbejdere, dvs. to bogholdere, en controller og vores kontorelev samt vores robotkollega. I hverdagen arbejder vi efter aftalte procedurer, som skaber stabilitet og tryghed. Vi evaluerer løbende procedurerne og implementerer fornyelser, der forbedrer vores planlægning, arbejdsgange og rapportering. Vi forventer, at du assisterer hands on med regnskabsopgaver i travle perioder.

Derudover bliver du IT-Universitetets repræsentant i universiteternes velfungerende netværk på regnskabsområdet vedrørende moms, rejser og repræsentation, som typisk mødes 3-4 gange årligt.


Færdigheder
Du er den rette til jobbet fordi du gerne vil arbejde med systemer, processer og data. Du har talent og motivation for at arbejde med digitalisering og automatisering af opgaver i en økonomifunktion. Det du ikke kan, når du starter, vil du gerne lære.

Du kan holde hovedet koldt i et travlt arbejdsmiljø, hvor omgivelsernes forventninger til vores prioriteringer kan skifte med kort varsel. Du formår at afslutte dine opgaver til aftalt tid og i aftalt kvalitet, og du foretrækker at have lidt for mange fremfor lidt for få bolde i luften på en gang.

Vi vægter faglighed højt, så vi forventer, at du har praktisk erfaring fra en statslig arbejdsplads, gerne en selvejende uddannelses- eller forskningsinstitution, samt en relevant erhvervsøkonomisk uddannelse.


Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en personlig og faglig udviklingsplan med mulighed for efteruddannelse, der understøtter din foretrukne karrierevej som specialist, proceskonsulent eller måske personaleleder.

Din nye leder, økonomichef Jannik Møller Søndergård, fortæller:

Jeg er en ærlig og ligefrem personaleleder. Jeg er ikke perfekt og forventer heller ikke andre er det. Jeg vægter gensidig åbenhed og tillid højt, og jeg regner med, at vi sammen finder de bedste løsninger for IT-Universitetet. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i hverdagen, mens vi hele tiden øver os på at forbedre vores præstation som afdeling, team og kollega. For mig er det ikke vigtigt, hvad du kan, når du starter. Det vigtigste for mig er, at du altid er interesseret i lære mere og interesseret i at lære fra dig.


IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.


Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat per 1. juli 2024 eller snarest derefter.


Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte økonomichef Jannik Møller Søndergård på tlf. 72 18 50 70 eller e-mail [email protected], hvis du ønsker yderligere information om stillingen.


Ansøgningsprocedure
Du kan søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 9. maj 2024 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt i uge 20 og i uge 21. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabschef
København
Regnskabschef
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PROSELECTION ApS

    Proselection ApS

    Struktureret og kompetent Regnskabschef med drive søges til Kantar

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 7 dage siden

    Beskrivelse Trives du med at tage ansvaret for regnskabsfunktionen og har du lyst til at være en del af en international virksomhed? Er du proaktiv og vil du gerne arbejde samarbejde på tværs af organ... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    Njalsgade 17a, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job