1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København
UDLØBET

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Områdechef til projektering af en grøn, attraktiv jernbane

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2564979
|
Indrykket for 36 dage siden
Kan du stille dig i spidsen for at projektere en grøn og attraktiv jernbane? Som områdechef for anlægsprojektering i Banedanmark får du ansvaret for at videreudvikle Banedanmarks projekteringsafdelinger inden for spor, geoteknik & afvanding, broer & konstruktion samt optimering og digitaliseringen af projekteringsprocessen.

I området Anlægsprojektering i Anlægsdivisionen er vi ansvarlige for projekteringen af Banedanmarks fornyelses- og anlægsprojekter. Vi leverer projekteringsledelse til alle projekter, uanset om selve projekteringen sker internt eller indkøbes fra rådgiver. Når projektering sker internt, er vi ansvarlige for hele denne proces.

Anlægsprojektering består af 103 engagerede medarbejdere organiseret i fire sektioner. Anlægsprojektering refererer til Anlægsdirektøren.

Du skal drive en ambitiøs projekteringsorganisation

I Banedanmark er vi ansvarlige for projekterne helt fra ide-udvikling til faktisk udførelse. Anlægsprojektering er involveret i hele processen fra udarbejdelse af politiske oplæg om mulige løsninger, over selve projekteringen og bistand desuden under udførelsen med håndtering af særligt komplekse forhold.

Jernbaneprojekter er helt særlige, da de skal gennemføres på meget kort tid, hvor selv mindre forsinkelser har stor betydning. Derfor skal det projekterede materiale have en meget høj kvalitet og projekterne skal samlet set være bygbare. Det betyder, at der skal koordineres meget tæt både intent og på tværs i forhold til at sikre, at alle tekniske løsninger hænger sammen og projektet kan levere den forudsatte effekt og udføres til tiden.

Tværfagligt samarbejde er således helt centralt for at projekteringsorganisationen lykkes. Samtidig er målet fuld digital projektering, leveret med afsæt en produktionsinspireret tilgang, hvor fremdriftsopfølgning via tavlemøder og systematisk problemløsning er en del af dagligdagen.

Banedanmark har et ambitiøst mål om Co2-reduktion gennem materialesubstitut og optimering af transport og materialebrug i vores projekter. Det vil være en central opgave at videreudvikle denne tilgang i vores projektering.

Banedanmark har de seneste år arbejdet struktureret med standardisering og struktureret læring for at sikre både korrekt og effektiv projektering. Du vil stå i spidsen for at fortsætte dette arbejde.

Stærk faglighed og god personaleleder

Du har solid erfaring med ledelse af projektering af store anlægs -og/eller byggeprojekter. Du har erfaring med ledelse af ledere, gerne fra en større organisation. Det er en fordel, men ikke en forudsætning at du har kendskab produktionsstyring, LEAN og til jernbanebranchen.

Du har en samarbejdende ledelsestilgang, hvor du i både ord og handling viser, at vi kun lykkes, hvis vi lykkes sammen. Du har blik for processer, arbejdsgange og interessenthåndtering og du har stort fokus på et godt arbejdsmiljø og trivsel.

Løn

Ansættelsen sker i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 1. Den endelige løn fastsættes efter forhandling på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.

Stillingen besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen eller Banedanmark, så kontakt Anlægsdirektør Peter Jonasson på 3045 5788 eller [email protected]. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligerearbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Områdechef
København
Områdechef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Agreena

    Head of Accounting & Controlling

    Fuldtid

    Langebrogade 3F, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Marmorvej 8, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Vestergårdsvej 14, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du erfaring med ledelse? Er du god til at formidle klare mål og forventninger, og kan du skabe engagement hos medarbejderne? Så læs med her. Vores tre botilbud Bjergvænget, Vestergårdsvej og Ringe... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job