1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

Ballerup-Furesø provsti

Provstisekretær søges til Ballerup-Furesø provsti, Helsingør Stift

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 12, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2540250
|
Indrykket for 49 dage siden

(Genopslag)
Provstisekretær søges til Ballerup-Furesø provsti, Helsingør Stift

Finder du glæde ved at arbejde dig ud i krogene af forvaltningslovgivningen, er du serviceminded og kan du overskue et driftsregnskab, så er det dig som vi har brug for i Ballerup-Furesø provsti.

Kan du have flere bolde i luften, holde hovedet koldt og skelne mellem vigtigt og haster, vil du komme til at trives hos os, hvor vi arbejder på højtryk for at skabe de bedst mulige rammer for de præster, menighedsråd og ansatte, der har ansvar for kirkens liv og vækst i Ballerup og Furesø kommuner.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider og stor frihed til at tilrettelægge opgaverne i samarbejde med provsten, der er din nærmeste leder.

Som en del af Folkekirkens forvaltning, indgår du i netværk og samarbejder på tværs af stifter og provstier, og du tilbydes løbende relevant efteruddannelse.

 

Lidt om dig

Du har erfaring med arbejde inden for offentlig administration eller anden relevant uddannelsesbaggrund.

Du har kendskab til elektronisk journalisering, rammerne for offentlig forvaltning og juridisk tankegang. 

Du har interesse for økonomi, kan læse et regnskab, forstå statistiske modeller og arbejde i Excel.

Du formulerer dig klart og præcist i både skrift og tale, og sætter en ære i at udtrykke dig venligt og imødekommende. 

Du kan planlægge og strukturere dit arbejde selvstændigt, er serviceminded og god til at samarbejde.

Og så har du lyst til at arbejde for at styrke og udvikle rammerne for folkekirkens liv og vækst.

Lidt om dine opgaver

  • Du skal fungere som administrationssekretær for provst og provstiudvalg – forberede møder, føre referater og udarbejde materiale, der kan understøtte provstens og provstiudvalgets sagsbehandling og tilsynsopgaver. 

  • Du skal holde dig ajour med regler og love indenfor folkekirkens lovgivning, offentlig forvaltning og ansættelsesret.

  • Du skal journalisere sager i Kirkeministeriets F2 system, - et produktionssystem til offentlig forvaltning. 
  • Du skal fungere som daglige sparringspartner for provsten og udarbejde materiale, der kan understøtte provstens arbejdsopgaver. 

  • Du skal holde styr på provstiudvalgskassen i samarbejde med Kirkeadministration, og kunne arbejde i kirkeministeriets regnskabssystem,

  • Du skal administrere præsternes kørselsgodtgørelse og fraværsregistrering. 

  • Du skal rådgive og vejlede menighedsråd og præster om alt lige fra ferieregler til  kirkegårdstakster.  

Lidt om os

Ballerup-Furesø provsti dækker Ballerup og Furesø kommuner med i alt 11 kirker, 26 præster og 7 menighedsråd. Sognene har erfarne menighedsråd, en god lokal styring samt engagerede præster og ansatte.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid og et antal møder uden for normal arbejdstid.

Arbejdspladsen ligger på Hold-an Vej 12,1 i Ballerup, og består af to kontorer og et mødelokale. 

Provstisekretæren ansættes af provstiudvalget. I forbindelse med ansættelsen kommer du på provstisekretæruddannelse arrangeret i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Ansættelsen vil være omfattet af gældende overenskomst for det statslige område med indplacering i løngruppe 3, sats 4 svarende til en årlig grundløn på kr. 428.446 i nutidskroner. Pensionsbidrag i henhold til overenskomst. Provstiudvalget er indstillet på at forhandle relevante tillæg efter kvalifikationer eller uddannelse.

Tiltrædelse: 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 3.5. 2024 kl. 12.00.

Ansøgning med CV, relevante bilag samt henvisning til referencer sendes elektronisk til Ballerup-Furesø provstiudvalg att. provstiudvalgsformand Michael Kornerup, e-mail: [email protected]

Vi afholder løbende samtaler og tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget med i betragtning. 

Kontakt:

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte provst Rebecca Rudd, [email protected] / 26240827.

________________________________________________________________________________________________


Målsætninger for Ballerup-Furesø Provstiudvalg 2024
Ballerup-Furesø Provstiudvalg ønsker gennem tilsyn, vejledning og udvikling at sikre gode rammer om forkyndelsen af evangeliet i ord og handling i Ballerup-Furesø provsti.
Provstiudvalget vil i budgetåret 2024 arbejde med følgende 4 målsætningsområder:

• Tilsyn og vejledning
• Kirkens liv og vækst
• Grøn omstilling
• Arbejdsforhold

Tilsyn og vejledning:
Provstiudvalget arbejder løbende på at være i god kontakt og dialog med provstiets menighedsråd, fx i forbindelse med de årlige budgetprocesser, men også i forhold til de lovpligtige tilsynsopgaver og i forbindelse hermed at vejlede om administrative opgaver, byggesager, økonomi mv. Provstiudvalget vil i det kommende år arbejde for at understøtte tydelige forventninger og gennemsigtighed, bl.a. ved i referater og følgebreve at uddybe og begrunde afgørelser truffet af provstiudvalget, samt arbejde for at styrke kontakten og samarbejdet mellem provstiudvalg og menighedsråd gennem erfa-grupper, ad hoc møder og anvendelse af materialet Det gode samarbejde.

Kirkens liv og vækst:
Provstiudvalget ønsker at arbejde for kirkens liv og vækst, ved at understøtte Helsingør Stifts fire fokusområder: dåb, nye tilflyttere, mobile menigheder og særlige målgrupper. Dette skal ske ved dels at sørge for at både præster, ansatte og menighedsråd har de bedst mulige vilkår for at skabe gode rammer om kirkens forkyndende arbejde, dels ved understøttelse af skoletjenestens arbejde, udviklingsprojekter på tværs af sognene og samarbejde med kommunerne og andre aktører.

Grøn omstilling:
Provstiudvalget vil inspirere, vejlede og understøtte menighedsrådene i provstiet til klimavenlige tiltag og herunder prioritere at tildele drifts- og anlægsmidler til tiltag, der fremmer den grønne omstilling.

Arbejdsforhold:
Provstiudvalget vil arbejde på at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel sognene som for medarbejdere på provstikontoret. I tilknytning hertil vil provstiudvalget inspirere sognene til at anvende de værktøjer, der er udarbejdet for at understøtte det gode og respektfulde samarbejde på arbejdspladsen.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrationssekretær
Ballerup
Administrationssekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    SCANPEOPLE ApS

    ScanPeople søger Sekretær til Supportfunktion for LiqTech CEO

    Deltid

    Industriparken 22, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Brydehusvej 32, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job