1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse
UDLØBET

Flådestation Korsør

Stabschef for 2. Eskadre

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2552864
|
Indrykket for 37 dage siden

Er du en erfaren og beslutningsdygtig søofficer og har du lyst til at stå i spidsen eskadrestaben i 2. Eskadre og virke som eskadrechefens stedfortræder? Og vil du aktivt bidrage ved humanitære og krigsmæssige operationer? Så kan du blive vores nye kollega. Vi søger lige nu en ny stabschef for eskadrestaben.

Om os


2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i både de danske, regionale og globale farvande. Vores opgaver spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

Vi har moderne højteknologiske skibe som fregatter, samt minerydningsenheder og Søværnets Dykkertjeneste under Subsurface- and Seabed Divisionen.

Vi arbejder hver dag for at være en god arbejdsplads, hvor vores fokus er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungerer for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet.

Om stillingen


Som stabschef i 2. Eskadre får du daglig ledelse af 28 medarbejdere. Hovedparten af staben er lokaliseret i Korsør og et mindre stabselement er placeret i Frederikshavn. Staben er over for eskadrechefen ansvarlig for at understøtte eskadrens enheder og landtjenestesteder, så de effektivt er i stand til at løse pålagte opgaver inden for de givne ressourcemæssige rammer.

Du refererer direkte til eskadrechefen og vil i perioder skulle indtræde som stedfortræder.

Du er i det daglige ansvarlig for, at eskadren i enhver henseende drives effektivt med afsæt i eskadrens opgaveportefølje og de rådige ressourcer. Du er således overordnet involveret i alle facetter af eskadrens virke, herunder økonomistyring, HR, teknisk- og operativ sagsbehandling samt sea training- og uddannelse. Til at hjælpe dig med det, har du fire sektionschefer i eskadren.

Opgaveporteføljen varierer fra akutte problemstillinger til 2. Eskadres udviklingsopgaver. Samlet set er opgaveporteføljen præget af en kompleksitet med korte terminer og høj arbejdsintensitet - og betegnes som tung og mangfoldig.

Som stabschefen er du eskadrechefens mest benyttede sparringspartner. Du indgår sammen med eskadrechefen og eskadrechefsergenten i 2ESK Command Team – som en del af Søværnets ledelse. Samtidig indgår du sammen med eskadrens øvrige chefer i eskadrens ledelsesgruppe. Dine primære eksterne samarbejdspartnere er eskadrens skibschefer, chefer for landtjenestesteder samt Søværnskommandoen og partnerelementerne. De primære interne samarbejdspartnere er eskadrens gruppe af afdelingschefer på M331 niveau, samt eskadrens eskadrebanjermestre.

Om dig


Du er uddannet officer i Søværnet, og du har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), MMS eller tilsvarende civil uddannelse på niveauet.

Du har stabserfaring fra Niveau I eller II, samt erfaring fra sejlende tjeneste.

Det vil være en fordel, såfremt du tidligere har gjort tjeneste ombord på IVER HUITFELDT- eller ABSALON-klassen. Der vil blive lagt vægt på, at du har solid ledelseserfaring fra sejlende- og landtjeneste samt inden for administration, HR, drift og velfunderet ift. økonomistyring og at du fremadrettet kan vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for ministerområdet.

Du er en rutineret, resultatorienteret og beslutningsdygtig søofficer, der gennem anvendelse af en delegerende ledelsesstil er i stand til at sætte realistiske mål og skabe procedurer, der understøtter eskadrens samlede opgaveløsning.

Du er i stand til at udvise en rolig fremtræden - selv under pres, da jobbet kræver, at der dagligt skal prioriteres opgaver og tages beslutninger.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke ministerområdets udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.

Ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er til besættelse 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Dit daglige tjenestested er Korsør.

Ansøgere skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til COSMIC TOP SECRET samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du skal kunne opnå gyldigt blåt bevis samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til eskadrechefen for 2. Eskadre, KD Dan B. Termansen på telefon 3038 0701.

Hvis du har spørgsmål til ansøgning, løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Tina Nielsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5973 eller på [email protected].

Ansøgningsfristen er den 7. april 2024.

Samtaler forventes afholdt den 10. april 2024.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Det er ikke et krav, men du må gerne vedlægge en kopi af seneste FOKUS.

Vi anmoder dig om at søge stillingen via nedenstående link.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Stabschef
Slagelse
Stabschef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    TARGET Headhunting ApS

    QHSE MANAGER - BRANDSIKRING & SPRINKLERANLÆG

    Fuldtid

    Holbækvej 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Caspar Brands Plads 6, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job