1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
UDLØBET

Energistyrelsen

Studentermedhjælper, der skal bidrage til rammerne for fremtidens elsystem

Deltid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2549987
|
Indrykket for 39 dage siden
Har du lyst til at arbejde med en helt central forudsætning for den grønne omstilling?? Og drømmer du om et job med indflydelse, hvor der bliver gjort en reel grøn forskel? Så er jobbet som studentermedhjælper i vores EL-enhed måske noget for dig!

Om jobbet Som studentermedhjælper for Elenhed II kommer du til at bidrage med vores arbejde med at sikre de rette rammer for elsektoren. Vores enhed indgår, som en del af Energistyrelsens Center for Elektrificering.

I Center for Elektrificering har vi ansvar for at skabe rammerne for et sammenhængende og effektivt elsystem, som i stigende grad vil baseres på vedvarende energikilder. En central opgave for os er at sikre, at den vedvarende energiproduktion også kan indpasses i et sammenhængende elsystem.

I Elenhed II arbejder vi konkret med at sætte de lovgivningsmæssige og strukturelle rammer for elinfrastrukturen i Danmark, helt fra rammerne for de store eltransmissionskabler, som sender strømmen rundt i hele Danmark og videre til nabolandene, og til rammerne, der sikrer at husholdninger og virksomheder også vil opleve et sammenhængende elsystem og en elregning, der er til at forstå.

Dine arbejdsopgaver I den konkrete stilling vil du være tilknyttet vores team for detailmarkedet for el. Her vil du indgå, som en fast del af teamet og få et indgående kendskab til området ved at bidrage på projekter og håndtere henvendelser fra virksomheder og borgere omkring elmarkedet. Samtidig kan du løbende forventes at blive knyttet op på tværgående opgaver eller projekter i enhedens øvrige teams. Jobbet vil dermed give dig en række kompetencer og forudsætninger omkring elmarkedet, som du forhåbentligt kan bruge, når du er færdig med dit studie.

Hvem er vi? Vi er en enhed med i alt 3 teams og ca. 28 medarbejdere med forskellige faglige profiler som f.eks. jurister, økonomer, generalister og ingeniører.

Vi lægger stor vægt på det gode, tætte samarbejde, og hos os vil du opleve et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor muligheden for sparring er stor.

Om dig For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du arbejder løsningsorienteret og tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Vores område er komplekst og du skal hjælpe med at sikre, at formidle det på en kort og letforståelig måde. Det er derfor væsentligt, at du synes det er sjovt at formidle og lære om elmarkedet.

Vi lægger vægt på dit engagement og din nysgerrighed for fagområdet. Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig ift. at dykke ned i og løse energifaglige problemstillinger.
  • Kan formidle det komplekse på en klar og tydelig måde.
  • Arbejder struktureret og har flair for at skabe gode processer.
  • Har interesse for vejledning af interessenter inden for den grønne omstilling og konkret sagsbehandling
Vi forventer, at du er i gang med en relevant samfundsfaglig uddannelse og det er en fordel, hvis du har interesse for den offentlige forvaltning og den grønne omstilling og kendskab hertil.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst i staten som studentermedhjælper.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Andrea Quaade på telefon +45 33926746.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 14. april 2024.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. I forbindelse med rekrutteringsprocessen kan det desuden forekomme, at referencer ønskes indhentet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Økonomistab

    Socialforvaltningen søger studentermedhjælper til Borgercenter Voksne

    Deltid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du brug for et relevant og kvalificerende studiejob? Studerer du økonomi eller lignende? Har du interesse for budget/prognose og den kommunale administration, og kan du se dig selv i en politisk s... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Scandiagade 8, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Langebrogade 4, 1411 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job