1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Kerteminde
UDLØBET

Kerteminde Kommune

Leder i Munkebo Hjemmepleje

Fuldtid

Permanent

Røjrupvej 9, 5550 Langeskov, Danmark

SE PÅ KORT
Kerteminde Rådhus
ID: 2535457
|
Indrykket for 64 dage siden
Hjemmeplejen i Munkebo søger en leder

Kunne du tænke dig at blive leder for et fællesskab med nysgerrige, faglige kompetente, glade og energiske medarbejdere.

Vi søger en leder, der er optaget af det tværfaglige samarbejde for borgere i eget hjem, og som kan skabe sammenhængende borgerforløb med afsæt i borgernes selvstændige livsførelse, medbestemmelse og med et stort fokus på borgerens oplevede livskvalitet. Vi tror på, at kontinuiteten er afgørende for at lykkes med at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for borgerne, og vi tror på, at fællesskaber og relationer er af stor betydning for os alle.

Du vil blive en del af et velfungerende ledelsesteam, der består af i alt 3 ledere i hjemmeplejen, en leder i Sygeplejen og en overordnet leder for Hjemme- og Sygeplejen. Med denne organisering ønsker vi et stærkt fællesskab ligesom vi ønsker at sikre den fælles tværfaglige retning og etablering af et fundament, som skal danne grundlag for de fremtidige krav, der stilles til ældreplejen i det nære Sundhedsvæsen.

Sammen skal Hjemme- og Sygeplejen skabe og sikre en kvalitet, der er i overensstemmelse med både de politiske krav, det økonomiske råderum og en kultur, der understøtter de krav der bliver stillet til os i den nye Ældrelov.

Vi ønsker os en leder, der er involverende, dialogsøgende, nærværende og anerkendende i sin ledelsespraksis, og som dermed kan lede medarbejdernes indflydelse på bl.a. ruteplanlægning og vagtplanlægning. En leder som får øje på potentialer for udvikling i driften, såvel som iblandt sine medarbejdere. Vi ønsker os også en leder der har erfaring med ressourcestyring, ledelse af trivsel og forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Til gengæld kan vi tilbyde dig:
  • Stærke fællesskaber i en skøn kommune
  • Ledelse af en koordinator, der tilknyttet gruppen
  • Ledelse af en rehabiliterende terapeut, som er ansat i gruppen
  • Ledelse af ca. 42 engagerede medarbejdere
  • Støtte fra en decentral vagtplanlægger, som understøtter din planlægning efter gruppens behov og ønsker
  • Et fagligt engageret sygeplejersketeam som understøtter dine medarbejdere i udviklingen af kompetencer og i den faglige ledelse af forløb
  • Faste meningsgivende tværfaglige mødestrukturer
  • Lederuddannelse på diplomniveau

Det er en stor fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Hjemmepleje. Derimod er det et krav, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Er dette noget for dig, Så send os gerne din ansøgning eller kontakt os for en uforpligtende snak over en kop kaffe.

Ansøgningsfrist d. 24. marts 2024
Samtaler afholdes d. 26. marts 2024.
Ved et eventuelt behov for 2. samtalerunde vil denne afholdes d. 27. marts 2024.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse hos Kerteminde Kommune indhentes der straffeattest.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder af Hjemme- og Sygeplejen Mette Schwitzer Juhl, tlf. 21387792, leder i Langeskov Hjemmepleje June Bøgh Grandal Johansen, tlf. 24434265 eller leder i Kerteminde Hjemmepleje Laila Kalliomäki Frøselv , tlf. 21489198.

Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf

Rygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf

Værdighedspolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Politik/Vedtagne%20politikker/V%C3%A6rdighedspolitik%202016.pdf

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Kerteminde
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Kerteminde

Andre job der minder om dette

    Kerteminde Rådhus

    Kerteminde Kommune

    Leder af Myndighed & Hjælpemidler i Ældre, Handicap og Sundhed

    Fuldtid

    Lindøalleen 51, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Kerteminde Kommune søger pr. 1. august 2024 en leder til at stå i spidsen for Myndighed & Hjælpemidler samt Hjælpemiddeldepot. Vi søger en leder, som evner den åbne dialog og som har en ledelseskraft,... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
    Kerteminde Rådhus

    Fuldtid

    Fjordvej 162, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Kerteminde Kommune kan kendetegnes ved stor frihed, korte kommunikationsveje, ordentlighed, tæt samarbejde med inddragelse på tværs og tætte relationer i kommunen. Vi er tætte på målgruppen og persona... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
    Kerteminde Rådhus

    Fuldtid

    Rønningevej 38, 5550 Langeskov, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en pædagogisk dygtig leder, der kan sætte retning, og som har hjertet på rette sted? Så er du den afdelingsleder, vi søger til en nyoprettet stilling på 3.-5. årgang på en skole med fokus på båd... Læs mere
    Kerteminde Rådhus
    365discount A/S

    Fuldtid

    Troels Alle 1, 5330 Munkebo, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    365discount A/S
Søg efter andre job