Skab et trygt arbejdsmiljø for dine medarbejdere. De vil takke dig for det!

author-avatar

af Mette Poulsen

Danskerne arbejder i gennemsnit 1.400 timer om året. Det kan hurtigt komme til at føles som dobbelt så mange timer, hvis arbejdspladsen emmer af usikkerhed og dårlig stemning. Det handler derfor om at skabe trygge rammer og et åbent fællesskab, hvis du vil have en sund kultur i din virksomhed, hvor I arbejder – sammen!

Forandringer skal fryde

Det sker af og til, at der er forandringer på arbejdspladsen. Der kan komme nye medarbejdere, eller I kan sige farvel til andre. Det kan være, at I skal til at løse opgaver på en helt ny måde eller måske skal virksomheden flytte til en ny adresse?

Forandringer sætter pres på det psykiske arbejdsmiljø og gør dine medarbejdere usikre. Det er derfor vigtigt, at du som leder involverer dine medarbejdere, så de ved, hvad der foregår, og hvad planen er fremadrettet. Det skaber tryghed blandt dine medarbejdere og ro til deres opgaver.

Giv dine medarbejdere ro i maven

Her er 3 gode råd:

  • Inddrag dine medarbejdere, inden der skal ske forandringer
    Dine medarbejdere er kernen i din virksomhed. Lad dem bidrage aktivt med ideer til udviklingen. Det kan være, at de ser ting, som du måske ikke selv har opdaget. Eller måske har dine medarbejdere erfaringer fra andre virksomheder, som du kan have gavn af? Spørg dine medarbejdere til råds. Du vil opleve, at de bliver engagerede, når du viser dem den tillid.
  • Hold dine medarbejdere opdaterede under forandringerne
    Hvis der skal ske ændringer på arbejdspladsen, der har indflydelse på dine medarbejderes hverdag, er det vigtigt, at du fortæller det til dine medarbejdere. Fortæl dem, hvorfor du har truffet beslutningen og hvad det kommer til at betyde for dem. Husk at være både åben og ærlig, det vil gøre medarbejderne trygge.
  • Giv dine medarbejdere den hjælp, de har behov for
    Er dine medarbejdere usikre ved en ny situation, er det vigtigt, at du ikke lader dem være alene om det. Sæt dem sammen med andre medarbejdere, der har styr på forandringen. Eller kontakt en person udefra til at hjælpe dem, så der ikke opstår et større problem. Husk! Hellere forebygge end at helbrede.
×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce