1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk
UDLØBET

Danmarks Tekniske Universitet

Administrativ medarbejder til sekretariat (32 t/uge) - Afd. for Økonomi og Regnskab

Deltid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2548489
|
Indrykket for 41 dage siden

Har du lyst til at arbejde selvstændigt med mangeartede opgaver i et lille sekretariat?

Og er du serviceorienteret, proaktiv og kan lide at få noget fra hånden, så er jobbet her måske noget for dig?

Til sekretariatet i Afdelingen for Økonomi og Regnskab (AØR), DTU søger vi en administrativ medarbejder, som med faglighed, ordentlighed og organisatorisk forståelse kan være med til at sikre AØR en stærk administrativ understøttelse.

Jobbet
I rollen som administrativ medarbejder vil du få en alsidig hverdag med selvstændige arbejdsopgaver og en stor kontaktflade i hele afdelingen. Du bliver en del af en tværgående stabsfunktion, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt i et tværfagligt miljø. Det er derfor vigtigt, at du er god til relationer, tillidsskabende og god til at kommunikere i både skrift og tale.

Som administrativ medarbejder får du et tæt samarbejde med både medarbejdere og ledere i AØR.

Sekretariatet varetager en bred vifte af opgaver inden for administration, rekrutteringssupport og service. Vi er i alt 4 medarbejdere, der alle bidrager til sekretariatets fællesopgaver.

Dine arbejdsopgaver 
Din hverdag kommer til at spænde vidt, og vil indebære både de mindre praktiske dagligdags ting, der opstår i hverdagen, større planlægnings-/koordineringsopgaver samt en række andre af de forskelligartede opgaver, der håndteres i sekretariatet.

Du vi få en superbrugerrolle i forhold til bl.a. tidsregistrering, indkøb samt afregning af udgifter i Fusion, og du vil blive afdelingens Ergonomiambassadør.

Indimellem går det stærkt, og derfor er det vigtigt, at du har et stort overblik og kan reagere på de opgaver og behov, der måtte opstå – og du vil opleve, at to dage aldrig er ens.
Vi forventer, at du:

  • er kontoruddannet og/eller har erfaring fra en tilsvarende jobfunktion
  • har en positiv tilgang til dine opgaver, og er god til at planlægge og følge op på evt. udeståender
  • er struktureret og engageret i opgaverne, og formår at prioritere i disse
  • er serviceminded, god til at skabe relationer, og føler dig godt tilpas ved at være ”go-to” person
  • er positiv i dialogen med kollegaerne på tværs af afdelinger og sektioner
  • har gode samarbejdsevner og er løsningsorienteret
  • er god til at kommunikere og formulere dig i både skrift og tale
  • har gode IT-kompetencer, er rutineret i Microsoft Office og vil have let ved at sætte dig ind i DTU’s administrative IT-systemer, der vil være centrale for mange af dine opgaver.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En ugentlig arbejdstid på 32 timer.
  • En stilling med høj grad af selvstændighed – i en økonomiadministration med ca. 230 kollegaer.
  • Muligheden for at arbejde tæt på ledelsen i en central del af DTU
  • En uformel omgangstone og et godt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller Akademikere i Staten (AC), indgået med Finansministeriet. 

Vi ønsker ansættelse pr. 1. juni 2024.

Dit arbejdssted vil være DTU, Afdelingen for Økonomi og Regnskab (AØR), Lundtoftevej 150, 2800 Kongens Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. april 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Bettina Ingemann Nielsen på 5115 7421.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Lyngby-Taarbæk
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Project Coordinator for the Skylab Startup team - DTU Skylab

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Parallelvej 17, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Nymøllevej 50, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job