1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Kolding
UDLØBET

KiF Kolding

Forebyggelseskoordinator søges til kriminalforsorgen, Institution Odense og Sydøstjylland

Fuldtid

Permanent

Domhusgade 24, 6000 Kolding, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2553738
|
Indrykket for 35 dage siden
Vil du være med til at bidrage til fagligheden og det kontinuerlige fokus på det kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen på Institution Odense og Sydøstjylland. Så har du nu muligheden for at blive forebyggelseskoordinator ved Institution Odense og Sydøstjylland.

Kriminalforsorgen har besluttet at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde på kriminalforsorgens institutioner, hvorfor der flyttes ressourcer ud lokalt på de enkelte institutioner.

Vi søger derfor en forebyggelseskoordinator, der kan være med til at sikre, at der er relevant undervisning, programvirksomhed og socialfaglige indsatser, der matcher de indsatte, der er på Institution Odense og Sydøstjylland.

Dine opgaver
Arbejdsopgaverne er alsidige, og du vil både få faste ansvarsområder og ansvar for skiftende opgaver og projekter. Som forebyggelseskoordinator vil dit arbejde ske i tæt samarbejde med alle fængslets faggrupper i en bred tværfaglig indsats.

Du skal understøtte, at vores opgaveportefølje koordineres og kvalificeres, og at der er tempo på implementeringen. Dette medfører blandt andet følgende opgaver;

  • understøttelse af implementering af beslutninger, tiltag og faglige standarder, herunder koncernfælles og lokale mål samt oversættelse af disse, således at institutionsledelsen sikrer implementering af tiltag og målopfyldelse på baggrund heraf
  • understøttelse af institutionschefen i driftsopfølgning på og kvalitetssikring af konkrete indsatser inden for forebyggelsesområdet
  • tilrettelæggelse af aktiviteter og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer i relationer til screeningsværktøjet LS/RNR og samtalestrukturen MOSAIK
  • understøttelse af implementering af regler, retningslinjer, faglige værktøjer og strategier inden for fagområdet samt udarbejde faglige standarder for det forebyggende arbejde
  • understøttelse af institutionsledelsens arbejde med forberedelse af sagsfremstillinger og høringssvar, herunder controlling inden for fagområdet samt administration af puljemidler
  • facilitering af arbejdsprocesser – workshops, møder mv.
  • intern og ekstern mødeaktivitet, f.eks. tværfagligt samarbejdsfora mellem kriminalforsorgens forskellige institutionstyper og områdekontoret
Hvem er du?
Du har en uddannelse som socialrådgiver eller en relevant akademisk uddannelse. Du har lyst til at medvirke til controllingsopgaven, som en del af et lærende miljø og du skal kunne undervise forskellige faggrupper i emner knyttet til forebyggelsesområdet. Du trives med facilitering af større og mindre grupper i forbindelse med workshops, processer og møder og har erfaring med projektledelse og tværfagligt samarbejde. Du kan dit projektlederhåndværk, og føler dig hjemme i en politisk styret organisation. Kendskab til Kriminalforsorgen er en fordel, men er ikke et krav.

Du er imødekommende og dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du er opsøgende, lyttende og eksekverende. Du bidrager til og vægter det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt. Du har øje for at opbygge gode relationer med vores interessenter, både interne og eksterne, og du trives i samspillet med dem.

Vi tilbyder

  • en grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
  • at blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte
  • en hverdag præget af forandringer og udfordringer
  • tværfagligt samarbejde
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant gældende overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Som overenskomstansat er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

Tjenestestedet er Institution Odense og Sydøstjylland, Domhusgade 24, 6000 Kolding.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Stillingen forventes besat hurtigst og senest 1. juni 2024.

Du vil referere til institutionschefen.

Hvem er vi?
Institution Odense og Sydøstjylland består aktuelt af arresthusene i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejle og Odense, KiF i Odense, Haderslev, Esbjerg og Kolding samt I.O.

Forebyggelseskoordinatoren er knyttet til institutionens stab, der på forskellig vis understøtter institutionens ledelse.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag skal være modtaget senest 11. april 2024.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. april 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Maibrit Christensen på tlf. 7255 4742.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Kolding
Koordinator
Syddanmark
Offentlig administration
Kolding
Offentlig administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Vattenfall

    Customs and Logistics Coordinator

    Fuldtid

    Jupitervej 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Nørregade 1, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vikariatet er med tiltrædelse pr. 1. juli 2024 og er på 30 timer. Kan du lide at være med til at sikre, at dagligdagens drift kører? Og vil du gerne være en del af en arbejdsplads i fuld udvikling, hv... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
    Kolding Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Nicolaiplads 6, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Leder du efter et job med mening, hvor du kan bruge dine erfaringer og kompetencer til at løse strategiske opgaver tæt på ledelsen? Og vil du fortsætte din udvikling som konsulent i en kommune, hvor v... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
    Kolding Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Tvedvej 7, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Faglig engageret og ansvarsfuld Socialrådgiver/socialformidler søges til Barselvikariat i Ungerådgivningen I Kolding Kommune møder vi hver enkelt ung, som den han eller hun er. Vi starter med at still... Læs mere
    Kolding Kommune Rådhuset
Søg efter andre job