SOSU og sygeplejerske ‒ jobanalyse 2022

author-avatar

af Karsten Vikke

Ofir anvendes af hovedparten af alle Danmarks kommuner og er den førende jobportal for SOSU’er og sygeplejersker. Med vores indsigt på området har vi gennem flere år udarbejdet en årlig analyse, der sætter fokus på jobsøgning og jobtilfredshed blandt SOSU’er og sygeplejersker.

Formålet er at afdække, hvad regeringen, regioner, kommuner og private aktører kan gøre for at tiltrække og fastholde SOSU’er og sygeplejersker.

Analysen er udarbejdet på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra SOSU’er og sygeplejersker fra hele landet. Svarene er indsamlet via relevante faglige fora på Facebook og LinkedIn.

I analysen har vi gjort os en række bekymrende fund, herunder at 37,2 % af SOSU’erne månedligt overvejer at forlade faget. SOSU’erne ønsker bl.a. en højere løn, mere tid til borgeren, mere tværfagligt samarbejde samt mulighed for faglig udvikling.

Dette tal er væsentligt højere hos sygeplejerskerne, da ca. 2 ud af 3 sygeplejersker månedligt helt overvejer at forlade faget eller skifte til den private sektor. Det fremgår af analysen, at sygeplejerskerne bl.a. ønsker højere løn, mere tid til borgeren samt mulighed for faglig udvikling.

Det er en bekymrende gentagelse fra vores tidligere analyser, at en så stor del af SOSU’er og sygeplejersker overvejer at forlade fagene helt.

Download vores analyse og se alle indsigter og konklusioner. Så vil du være bedre rustet til at tiltrække og fastholde SOSU’er og sygeplejersker fremadrettet.

Hent analysen ved at klikke på dette link